FOLLOW ANETTE      Facebook     Twitter

SANGE TIL DANMARK

Velkommen til! Her kan du høre et udvalg af de sange, som Anette Prehn har skrevet til Danmark sammen med komponisterne Rasmus Skov Borring, Erik Sommer og Kristian Bisgaard.

Det syngende menneske -webshop30 af dem indgår i bogen “Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed“, der er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag. Her udforsker Anette Prehn fællessangens kraft – og stor indvirkning på mennesker, både psykisk, fysisk, kognitivt og socialt. Desuden foreslår hun, at vi langt mere bevidst forstår, at (fælles)sang kan bidrage til menneskers følelse af forbundethed, f.eks. i hverdagsmødet, generationsmødet, arbejdet for en større sag eller globale forbundethed. Nodearkene til disse 30 sange findes bagerst i bogen. Læs mere om modtagelsen af bogen her.

I oktober 2021 udgav Gyldendal Anette Prehns bog “På gådejagt efter Jeppe Aakjærs usungne sange”. Den fik 5 hjerter i Politikens anmeldelse og blev kaldt “original” af litteraturprofessor Thomas Bredsdorff. Bogen rummer 21 helt nye “usungne sange” inspireret af ukendte Aakjær-citater fra breve, foredrag og erindringer. Du kan læse meget mere om Anette Prehns gådejagt her og høre de 21 sange på din digitale musiktjeneste eller her. Der er ifm. udgivelsen også både udkommet et sanghæfte med noder og becifringer samt en cd med musikken. 

LYT MED PÅ ET UDVALG AF ANETTE PREHNS SANGE TIL DANMARK:

SANS DETTE FORÅR MED MIG Melodi: Kristian Bisgaard, Tekst: Anette Prehn

VORES DANMARK I SOMMERDRAGT Melodi: Erik Sommer, Tekst: Anette Prehn
[fb_plugin video href=”https://www.facebook.com/watch/?v=972135063253856″]

“POLERNE SMELTER” – SANG OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ET MENNESKE MED ALZHEIMERS Melodi: Kristian Bisgaard, Tekst: Anette Prehn

VIDEO OM ANETTE PREHNS SANGSKRIVNING:

“Mit ønske er at skrive de fællessange, vi mangler – og har brug for – i vores kultur.”
Anette Prehn

SANGE MED RASMUS SKOV BORRING:

Anette Prehn og Rasmus Skov Borring har skrevet seks sange samme. De fem indgår på Rasmus’ album “Sangen har lysning”. Det fås som cd og ligger også på bl.a. Spotify og YouTube. Desuden er de fem sange oversat til engelsk. Find alle noder, tekster og oversættelser her samt visse videoer:

Klodens sommerfuglevinger – Prehn-Borring

En sang om den lilles kraft i den store verden. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

P2-vært på programmet “Vis mig din sang, skat”, Helle Solvang, gav 15. juni 2019 Klodens sommerfuglevinger dette skudsmål i Information/Moderne Tider

“Gennem fællessangen har vi mulighed for at synge tilstande frem,
som vi har brug for i vor tidsalder. Vi behøver i mine øjne sangens kraft til at styrke vores
forbundethed, livsmod og indre ro – samt handlekraft, som et modsvar til den magtesløshed, der let kan ramme os.”
Anette Prehn

Som dråber i hav – Prehn-Borring

En sang om Danmark i Europa og i verden – og om tårers magtesløshed og styrke både ift. klima og krig. Find nodearket her. 

Måneskinsvandring – Prehn-Borring

En sanselige nattevandring i frost og måneskin på istidens bakkede krop. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

På æselryg, et smertens ridt – Prehn-Borring

En sang, om – som Maria på æselet – at bære en større sag til verden, trods modstand og smerte. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

Uendelige skyer – Prehn-Borring

Kan skyers driven og foranderlighed lære os noget væsentligt om tilværelsens inderste væsen? Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

Rasmus annoncerede 1. april 2019, at han var gået i gang med sit album:

Borring og Prehn har også skrevet sangen “Kom, som du er”. Makkerparret blev bedt om at skrive en sang i anledning af As Friskoles 25 års jubilæum. De besøgte friskolen for at opleve ånden på stedet. I den forbindelse inviterede Anette alle, der havde lyst, til at fortælle om, hvordan det er at gå på friskolen. Beriget med 10 siders noter – og sidenheden Rasmus’ smukke melodi – gik Anette nu i gang med at flette de mange oplevelser sammen til en sang. Til sangen følger også et brev med en lang række muligheder for refleksion og samtale ud fra sangen. Læs brevet her (side 4-7):

 
 

“Fællessangen rummer et unikt vindue for optræning af empati på tværs af generationer, køn, seksualitet, geografi osv. Denne følgevirkning forudsætter dog en alsidighed i repræsentationen af erfaringsverdener, når vi synger sammen: At sangteksterne rent faktisk er perspektivudvidende og ikke bare reproducerer, hvad en specifik gruppe i samfundet ser og tænker.”
Anette Prehn

SANGE MED KRISTIAN BISGAARD:

Bemærk, at Kristian i 2019 skiftede navn fra “Kristian Bisgaard Enevoldsen” til “Kristian Bisgaard”.

Sange med videoer på YouTube eller lyd:

Smukke skud – Prehn-Bisgaard

En sang til unge, smukke skud på men’skeheden … om det liv, det åbner sig for dem. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

Livet i læring – Prehn-Bisgaard

Ny skolesang til Danmark. Giver et større perspektiv på læringens inderste væsen, og hvor privilegerede vi er her til lands, at vi giver gratis skolegang til hinanden. Find nodearket her.
[fb_plugin video href=”https://www.facebook.com/watch/?v=333916634205654″]

Ræk ud – Prehn-Bisgaard 

En sang om ensomhed, der opfordrer til, at vi vender vores tækning på hovedet. I stedet for at forvente, at ensomhedsramte rækker ud efter selskab, kan vi alle begynde at skabe “nærværstrafik”. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

[fb_plugin video href=”https://www.facebook.com/558690796/videos/10158206557820797/”]

[sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2019/08/Ræk-ud-instrumental.mp3″]

Alt småt blir stort med dig – Prehn-Bisgaard

Om den værdi livets mange sansninger og erfaringer i naturen får, når de opleves med en elsket anden. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

[fb_plugin video href=”https://www.facebook.com/watch/?v=268228277717827″]

Audio af Alt småt blir stort med dig – med vokal af Kristian Bisgaard:

[sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2019/08/Alt-småt-blir-stort-med-dig-_Vocal.mp3″]

Liv i vor hånd – Prehn-Bisgaard

Kan filosofi formidles som fællessang? Her er et af K.E. Løgstrups centrale budskaber på rim og melodi. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

[fb_plugin video href=”https://www.facebook.com/watch/?v=986765428492856″]

Skudt forbi – Prehn-Bisgaard

En sang til konfirmander, nonfirmander og andre unge:

Om de mange krav og forventninger fra samfundet, som “skyder forbi” livets inderste væsen. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • (YouTube video af Skudt forbi)
  • Demo: Skudt forbi – med vokal af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/09/Skudt-forbi.mp3″]
  • Instrumental indspilning af Skudt forbi – spillet af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2019/08/Skudt-forbi-instrumental.mp3″]

En sang om livsmod – Prehn-Bisgaard

Om livets op- og nedture og den inspiration til livsmod, som naturens eksempel sætter. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

Forårets stemme – Prehn-Bisgaard

En sanselig hyldest til foråret i naturen. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

Forårsfornemmelser – Prehn-Bisgaard

En sang om den piblende, jublende fornemmelse, der kan ramme én, når de første forårstegn melder sig. Find nodearket her.

En undren vågner – Prehn-Bisgaard

Et studium af træer i natur. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Demo: En undren vågner – sunget og spillet af Kristian Bisgaard [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/09/En-undren-vågner-1.mp3″]

Kom, læg sangen i mund – Prehn-Bisgaard

En hyldest til fællessangen. Kan synges i sin helhed – eller som enkeltvers som en slags overgangsritual/ bordvers til/fra fællessangens rum (f.eks. vers 1-3 i begyndelsen af fællessangen og vers 4-5 i slutningen). Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

Livets vibration – Prehn-Bisgaard

En sansevækkende morgensang, der bygger bro på tværs af menneskehedens historie. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

Generationer i møde – Prehn-Bisgaard

En hyldest til de varige spor generationsmødet f.eks. med bedsteforældre kan sætte i mennesker. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Demo: Generationer i møde – med sang og klaver af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/09/Generationer-i-møde-2.mp3″]

Nærvær i skærmenes tid – Prehn-Bisgaard

Hvordan tager vi det bedste fra det digitale, uden at lade det diktere og underminere vores fællesskaber? Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Demo: Nærvær i skærmenes tid – med vokal af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/09/Nærvær-i-skærmenes-tid-DEMO.mp3″]

“I min forskningsformidling går jeg efter at få lixtallet ned – så almindelige mennesker kan forstå, huske og anvende kompleks forskning. I mine sangtekster er ambitionen en anden: At bruge sproget – og oversete ord – på en nuanceret og finurlig måde, der inspirerer til sproglig dybde og rigdom. For eksempel figurerer der ord som ‘nærværstrafik’, ‘ensomhedskald’ og ‘langtidsplanlægning’ i mine tekster. Og ja; sådanne ord kan faktisk synges! Ligesom ældre ord a la ‘meningsfylde’ eller ‘lutre’ kan og fortsat fortjener at blive brugt. Sprog skal tales, skrives og synges for fortsat at leve.
Anette Prehn

Lykkens navlehul -Prehn-Bisgaard

Finder vi mon lykken, når vi jager den? En sang om dét, der mere stille er – og en udfordring af kulturelle luftkasteller. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • YouTube video af Lykkens navlehul
  • Demo: Lykkens navlehul – med vokal af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2019/08/Lykkens-navlehul-vokal-Kristian-Bisgaard.mp3″]
  • Instrumental indspilning af Lykkens navlehul – spillet af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2019/08/Lykkens-navlehul-instrumental.mp3″]

I en galaksesværm – Prehn-Bisgaard

En sang om vores bøvl med at skabe fred på jord; set med astronautens blik. Inspireret af artiklen her. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • YouTube video af I en galaksesværm, sunget af Jels skoles børnekor i Rødding
  • Demo: I en galaksesværm – sunget og spillet af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/08/I-en-galaksesværm-sang-og-klaver-Kristian-Bisgaard.mp3″]
  • Instrumental indspilning af I en galaksesværm – spillet af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2019/08/I-en-galaksesværm-instrumental.mp3″]

Det, der virk’lig tæller – Prehn-Bisgaard

Et opgør med den tællelogik, der præger vores tidsalder. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Demo: Det, der virk’lig tæller – sunget og spillet af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/08/Det-der-virklig-tæller-2.mp3″]
  • Instrumental indspilning af Det, der virk’lig tæller – af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/08/Det-der-virklig-tæller-instrumental.mp3″]

Hjem – Prehn-Bisgaard

Er hjem mon det murstenemekka, vi bor i? Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Demo: Hjem – sunget og spillet af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2021/02/Hjem.mp3″]

Alt ved dig er smukt i mine øjne – Prehn-Bisgaard

En hyldest til den modne kærlighed. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

Helst uden vinger – Prehn-Bisgaard

Et opgør med idéen om, at man skal være perfekt for at være god nok. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Demo: Helst uden vinger – sunget og spillet af Kristian Bisgaard:[sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/09/Helst-uden-vinger.mp3″]

Lån mine øjne – Prehn-Bisgaard

Om den kærlighedens gerning det er at låne sine “øjne” til en elsket anden. Find nodearket her

  • Demo: Lån mine øjne – sunget og spillet af Kristian Bisgaard:[sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/10/Lån-mine-oejne.mp3″]

Minderamt – Prehn-Bisgaard

Om livets nærværende nuer og smerten ved at miste dem til et forvrænget minde. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Demo: Minderamt – spillet og sunget af Kristian Bisgaard:[sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/08/Minderamt.mp3″]

Sang om synergi – Prehn-Bisgaard

Skrevet særligt med tanke på efterskolehold, højskolehold, projektgrupper og andre i tæt samspil:

En hyldest til den fællesevne, der kan opstå mellem mennesker, når hånd og ånd går hånd i hånd. Find nodearket her. 

  • YouTube video af Sang om synergi
  • Demo – spillet og sunget af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/09/Sang-om-synergi.mp3″]

Bare et strejf på vor klode – Prehn-Bisgaard

Tænk, at vi tror, vi må tære … og glemmer bækkene små. Om jordens gæster, der har beholdt støvlerne på. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Demo: Bare et strejf på vor klode – sunget og spillet af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/08/Bare-et-strejf-1.mp3″]

Rejst på andres liv – Prehn-Bisgaard

Tager vi vor frihed for givet? Ser vi de nye frihedstrusler? Skal vi miste friheden, før vi forstår dens værd? Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Demo: Rejst på andres liv – sunget og spillet af Kristian Bisgaard:[sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/08/Rejst-på-andres-liv-6v.mp3″]

Det begynder med drømmen – Prehn-Bisgaard

Man kan så meget her i livet. Men man kan også dedikere sig til en sag, langt større end sig selv.

Polerne smelter – Prehn-Bisgaard

Om livet med et elsket menneske, der lider af demens. Find nodearket her. 

YouTube playlisten med en række Prehn-Bisgaard sange

Læs mere om Kristian Bisgaards kompositioner og øvrige bidrag her.

Nodeark, uden video:

På gaden – Prehn-Bisgaard

“På gaden i håbet om broer til hjerter ad øjne …” En kanon. Setuppet fra ‘Ræk ud’ – set fra en anden vinkel. Find nodearket her. 

Løft blikket – Prehn-Bisgaard

En sang med et mere aktivistisk tilsnit; et opråb om at tage ansvar og handle, mens vi stadig kan. Find nodearket her. 

“Den danske sangskat kan noget helt særligt, og den har vigtige afledte effekter for mennesker. Sange, som vi har sunget og måske endda lært – og som har resoneret med vore hjerter tidligere i livet – kan melde sig ud af det blå, når vi mangler ord for en oplevelse. Denne særlige gave ved sangen, forsøger jeg at beskrive i teksten ‘Løft blikket’: Jeg løber tør for ord men bryder pluds’lig ud i sang. For naturen den fortryller mig for hvem ved hvilken gang.’ Der er situationer, hvor vi som mennesker fattes ord. Hvor vi står sprogligt eller eksistentielt nøgne og mangler hjælp til at kunne forstå, huske eller bearbejde livets oplevelser. Her kan sangskatten komme os til ‘undsætning’ ved at skabe mening, give perspektiv og bibringe styrke.”
Anette Prehn

Netop sat i verden – Prehn-Bisgaard

Om det magiske og meningsfulde ved at sætte liv i verden eller påtage sig ansvar for liv. Find nodearket her

Findes også i version med melodi af Britta Kirk Johansen (se nedenfor)

En bid af mit hjerte i verden – Prehn-Bisgaard

Om den forventning, ømhed og taknemmelighed, som er så stærkt tilstede før og efter en barnefødsel. Find nodearket her

Du satte fod i verden – Prehn-Bisgaard

En kvinde – der for 14 år siden oplevede en fødselsdepression i forbindelse med fødslen af sit første og eneste barn (og som i det første halve år af barnets liv kun ville omtale det som ”Baby”) – sang for nylig ”Du satte fod i verden”. Bagefter kontaktede hun mig med tårer i øjnene for at sige tak: ”Din sang minder mig om, at der alligevel var noget smukt ved den tid.” Hendes udsagn viser for mig at se, hvad tekst, melodi og (fælles)sang kan: De kan hjælpe os med at rumme og påskønne sider af livet, som ellers kan være udfordrende, lidelsesfulde eller ambivalente. De kan forbinde os med vores allerinderste følelser. De kan tilmed bane vej for en større empati og respekt mellem mennesker; at vi forstår hinandens livserfaringer bedre. Find nodearket her. 

SANGE MED ERIK SOMMER:

Vores Danmark i sommerdragt – Prehn-Sommer

En hyldestsang til SommerDanmarks smukke natur – med særlig inspiration fra de dramatiske og inderlige nordjyske klitlandskaberne omkring Rubjerg Knude fyr. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 
[fb_plugin video href=”https://www.facebook.com/watch/?v=972135063253856″]

Sommersange – Prehn-Sommer

Nedslagspunkter i de hverdagssymfonier, som skabes af sommerens særlige aktiviteter. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Korarrangement af Sommersange – Prehn-Sommer
  • Instrumental version af “Sommersange” – indspillet af Kristian Bisgaard:[sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/10/Sommersange-Klaver.mp3″]

Det bedste, jeg lærte – Prehn-Sommer

Inspireret af Erik Sommers ord: ”Det, jeg kan, er der no’en, der har lært mig; det, som jeg synes er smukt, er der no’en, der har vist mig, og det, som jeg mener, er jeg kommet til at mene igennem andres mening!” Om læringen og sporene, der sættes af det nærværende generationsmøde på barndommens vej. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

  • Instrumental version af “Det bedste, jeg lærte” – indspillet af Kristian Bisgaard:[sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/10/Det-bedste-jeg-laerte-Klaver.mp3″]

Efterårsmagi – Prehn-Sommer

I sangen her “maler” jeg billeder af efterårets stemninger og aktiviteter. Find nodearket her.

SANGE MED MELODI AF ANETTE PREHN

Der er et nu, et da og et i morgen – Prehn-Prehn

En invitation til at kigge efter det fællesmenneskelige og aldersoverskridende i mødet med et andet menneske – og føle empati og forbundethed i stedet for at lade os opsluge af dét, der “skiller” os ad. Nodearket findes i bogen “Det syngende menneske”. 

At turde er tillid forklædt i et håb – Prehn-Prehn

Om de misforståelser, der let kan opstå mellem menneskers, når vi tror, vi ved, hvad den anden mener. Find nodearket her.

  • Demo: At turde er tillid forklædt i et håb – spillet og sunget af Kristian Bisgaard: [sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/08/At-turde-er-tillid-forklædt-i-et-håb-Prehn-Prehn.mp3″]

Det, jeg har, har jeg på hjerte – Prehn-Prehn

Hvad handler livet om? At rage til sig, have, få og tage? Eller at give af det, vi hver især har på hjerte? Find nodearket her. 

  • Demo: Det, jeg har, har jeg på hjerte – spillet og sunget af Kristian Bisgaard:[sc_embed_player fileurl=”http://backuphjernesmart.offbeatmedia.dk/wp-content/uploads/2020/10/Det-jeg-har-har-jeg-på-hjerte.mp3″]

SANGE MED ANDRE KOMPONISTER:

Netop sat i verden – Prehn-Johansen

Om det magiske og meningsfulde ved at sætte liv i verden eller påtage sig ansvar for liv. Find nodearket her.

Findes også i version med melodi af Kristian Bisgaard (se ovenfor)
[fb_plugin video href=”https://www.facebook.com/watch/?v=994503597591270″ ]

Alt ved dig er smukt i mine øjne – Prehn-Madsen

En hyldest til den modne kærlighed. Find nodearket til visemelodien her og til Bossa Nova-versionen her. 

“Udover arbejdet med at lege meningfuldt indhold frem, optager det mig også, hvilken sindstilstand en fællessang smitter med. Vores følelser er – ligesom vores hjerner – plastiske, dvs. konstant foranderlige. Følelser, vi ofte føler, bliver vi så at sige “dygtigere” til at føle igen og igen.” 

Anette Prehn

Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed“. Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet “Afledte effekter. Tag skyklapperne af – styrk børn og unges livsmestring“, “FLIP – hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede” samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibogen Ansvar samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn

Close