I denne uge holdt jeg webinaret HJERNESMART I SKOLEN, hvor jeg delte, hvad det hjernesmarte univers særligt bidrager med i skolens liv. Jeg gav tre hovedoverskrifter:
- Læring
- Følelsesregulering
- Relationskompetence
Desuden delte jeg en oversigt over materialer til brug for Hjernesmart i skolen. Den er også her.
MATERIALER TIL HJERNESMART I SKOLEN
MATERIALER TIL ”HJERNESMART I SKOLEN”
til styrkelse af læring, følelsesregulering og relationskompetence
TIL DE VOKSNE
- Hjernesmarte børn. En letlæst indføring i det hjernesmarte univers til brug for alle i dagligt samspil med børn og unge (0-18 år). Fås også som lydbog.
- Hjernesmart pædagogik. En rejse til fem ”destinationer” i hjernen (herunder også hippocampus og arbejdshukommelsen, som ikke figurerer af Hjernesmarte børn) for alle i dagligt samspil med børn og unge (3-16 år). Kan læses som en overbygning på Hjernesmarte børn eller selvstændigt.
- Afledte effekter. En indføring i de mange ”ringe i vandet” af det, som børn og unge gør (samt ikke gør længere). Giver indblik i altings merlæring. Fås også som lydbog.
- FLIP. En hjernesmart metodebog til at se situationer og personer fra nye vinkler og dermed udfordre de monokulturelle forklaringer, vi let får skabt om f.eks. visse børn, unge, familier, samarbejdspartnere osv. Fås også som lydbog.
- Hjernesmart ledelse. En guide til hjernens spilleregler for ledere og andre med interesse i socialt samspil i organisationer.
- Det syngende menneske – nye veje til forbundethed. Hvordan kan menneskers forbundethedsevne styrkes – og hvorfor er det nødvendigt at gøre igennem hele livet, f.eks. via fællessang og stærke tekster?
TIL BØRN & UNGE
- Hjernevenner-serien. Syv minibøger, der indvier børn og unge i hjernens spilleregler. Er på 24 sider hver og kan ligge i en baglomme. Målgruppen er 10-16 år. De bruges også som højtlæsning i indskolingen.
- Udbryderkongen og indbrudstyven. Rimende billedbog for indskolingen, der lærer børn at reflektere over, hvad de får øje på i verden, og hvordan man kan skifte ”briller”, når noget driller. Om to mælkebøtter, der spirer frem i nabohaver men modtages helt forskelligt.
- Lille Stens rejse. Rimende billedbog for indskolingen, der lærer børn at reflektere over, hvor forskelligt vi kan opfatte den samme situation, og som stimulerer nysgerrigheden over for andres perspektiv. Udkommer i august 2020.
- Hjernesmarte plakater. Fem farverige A2-plakater, der forklarer nogle af de vigtigste hjernespilleregler enkelt. Hænger både på elevgange, lærerværelser og hvor forældre færdes.
- Minibøgerne Ansvar og Mod. De første bøger i den nye teenage-minibogsserie Menneskekender, som formidler socialpsykologiens ahaoplevelser, så de gør indtryk og er brugbare.
- Sange. Sange til styrkelse af børn og unge, f.eks. Livet i læring, En sang om livsmod, Nærvær i skærmenes tid og Ræk ud
- Hjernesmart hjemmeskole. Fem gratis videoer på Facebook og YouTube lavet ifm. coronahjemsendelsen. Afsæt i Hjernevennerbøgerne Stierne i hjernen og Sov dig til en bedre hjerne.
Bedste hilsner
Anette
Alle trykte materialer fås, hvor du normalt køber bøger. Alle Hjernevenner-seriens syv minibøger fås også som klassesæt af enkelttitler, se f.eks. Sov dig til en bedre hjerne. De hjernesmarte plakater fås her. Hjernesmart hjemmeskole samt sange ligger online.