Anette Prehns første “pixi-bog” om hjernens spilleregler er udkommet. Den er på 24 sider og kan læses fra 10 år og opefter.
Bogen hedder “Stierne i hjernen” og har til formål at styrke børns:
- mod på at lære
- tackling af udfordrende situationer og
- evne til at afkode sociale koder på livets forskellige arenaer og navigere i dem.
Dermed er bogen et konkret og jordnært bud på, hvordan børns robusthed kan styrkes fra en tidlig alder. Med letgenkendelige eksempler fra hverdagen forklarer Anette Prehn i Stierne i hjernen, hvordan hjernens reaktioner kan gøre det svært at håndtere overvældende situationer, og hvordan man bliver tryg i dem.
Troels W. Kjær, hjerneforsker, overlæge, professor anbefaler bogen “varmt”: “Med kyndig hånd leder Anette Prehn os ad stierne i hjernen til en dybere forståelse af, hvordan hjernen hjælper hver af os i dagligdagen. Bogen giver børn, unge og alle andre interesserede indsigt i flere vigtige aspekter af vores vidunderlige hjerne. Bogen fokuserer på hjernen både i et udviklingsmæssigt perspektiv gennem generationer og ud fra individets evne til at ændre hjernens netværk, så vi kan opleve mod, overskud og glæde. Kan varmt anbefales.”
Pressemeddelelse – Stierne i hjernen – “Hjerneforskning for børn” – 170917
Anmedelse af “Stierne i hjernen” i Pædagogen: “Sjældent har man set så gode fagbøger til børn, især ikke om hjernens funktioner.”
Hvad siger læserne?
Sofie Ulrich-Hansen, 12 år, Them: “En god og lærerig bog. Jeg kan godt lide at forestille mig, at jeg har en skov inde i hovedet. Og at jo mere jeg træder på en sti, jo mere bliver den til en vane. Hvis jeg ikke bruger stien, gror den til med mos, grene og græs, og så skal jeg til at træde den forfra rigtig mange gange. Jeg kan også godt lide at tænke på, at jeg har en “rygsæk” med mig med mange gode situationer, som jeg har klaret, selvom jeg i starten var lidt utryg. F.eks. Dragekongen i Djurs Sommerland og dobbelt baglændere til gymnastik.”
Gustav Helner, 10 år, Endrup: “’Stierne i hjernen’ har lært mig, at jo flere gange jeg gør en ting og bruger en sti i hjernen, jo bedre bliver jeg til det og jo mere tryg bliver jeg. Jeg har også lært, at når man står i en situation, som man ikke har været i før, så kan man bruge sin erfaring fra en anden situation, der minder om den. Smart!”
Amanda Louise Tarp Beth, 10 år, Fredensborg: “Jeg tænker over stierne i hjernen hver dag, flere gange om dagen. Når jeg sidder med matematik siger jeg til mig selv: “Den sti har jeg prøvet. Hvilken sti kan jeg nu prøve?” Også i dansk gør jeg det. Og til badminton. Min smash-sti har jeg trænet ret mange gange. Men min mixfelt-sti er helt ny. Så øver jeg mig på den.”
Tobias Storgaard, 11 år, Jyllinge: ”’Stierne i hjernen’ fortæller i et helt almindeligt sprog hvordan hjernen er bygget op. Hjernen bliver sammenlignet med en skov. I skoven er der brede stier og smalle stier. Og stier der næsten ikke er trampet på. Når vi har prøvet noget før, så arbejder hjernen på autopilot, men når skal prøve noget nyt, så arbejder hjernen på fuld kraft for at lave en ny sti. Når man skal prøve noget nyt kommer der hurtigt fremtidståge, og man er nervøs. Men fremtidstågen kan gøres mindre utryg ved at finde erfaringer i hjernen som minder om det nye man skal lave.”
Lisa Bresson, mor, Havdrup: “Jeg læste “Stierne i hjernen” højt for mine to drenge på 11 og 9 år, der begge har ADHD. De var begge vildt optagede af bogen, kunne genkende sig selv i eksemplerne og stillede mange spørgsmål. Tegningen af forbindelserne i hjernen gav rigtig meget mening for dem. “Se, nogle stier er tynde – og andre er tykke som regnorme. Jeg tror ikke, at min læse-sti i hjernen helt er blevet en regnorm endnu”, sagde den ene. Vi talte sammen om bogen i mere end en time, efter vi havde læst den. Sikke en gave!”
Ulrik Blirup, far, Skanderborg: “Min søn Jakob på 9 år læste ‘Stierne i hjernen’ selv og syntes, den var supergod. Han forstod, at man skal blive ved med at øve sig, indtil man får ting lært, og det hele dér bliver nemmere. Han identificerede sig i øvrigt så meget med drengen i bogen, at han foreslog, at drengen skulle hedde Jakob istedet for Holger. Den bog kommer til at flytte bjerge!”
Anne Mette Tonning, mor, Holbæk: “Jeg har været grådlabil hele dagen. Din pixibog har ændret min bevidsthed! Jeg forstår nu, at min 9-årige datters liv nærmest har været én stor fremtidståge! Med den erkendelse er mit syn på hende ændret med et trylleslag. Nu ser jeg en lille pige lammet af fremtidståge jævnligt – og ikke (som jeg kunne have tendens til at tænke tidligere), at hun er pivet, stædig og ikke vil noget som helst. Jeg forstår nu, at vi hidtil har været alt for pågående overfor hende og forsøgt at skubbe hende frem. Jeg havde aha-oplevelser i forhold til hende, da jeg læste om fremtidståge i din bog “Hjernesmarte Børn”. Men at læse pixibogen er ganske enkelt et vendepunkt for mig i forståelsen af hende! Samtidig er pixibogen netop skrevet til hendes aldersgruppe, og den har allerede vist sin effekt. I hendes klasse er de, der har lyst, blevet inviteret til at skrive en månedsopgave. Det ville hun først under ingen omstændigheder! Jeg forstår nu, at hun slet ikke har kunnet overskue, hvad “månedsopgave” var for noget. Det har lydt et klart NEJ fra hende i hele denne måned, hvor det har været på tale. Lige indtil i morges. Hun tog det selv op som en mulighed efter at have læst “Stierne i hjernen” i går. Vi talte om et muligt emne (nogle You-Tubere hun følger). Helt spontant kom hun selv ind på at man jo kunne sige “ja tak” til en månedsopgave én gang. Så talte vi om, at stien skulle trædes, men hvis man havde prøvet det før, var det måske OK. Og efter mange gange, ville det måske nok blive endnu mere OK osv. Det var, som om hun nåede en helt anden afklaring, når vi bare kunne tale ærligt om hendes fremtidståge omkring projektet. Pludselig virkede det, som om hun kunne acceptere fremtidståge som noget midlertidigt og noget naturligt – og som noget hun kunne gøre noget ved! TAK for dig og dit arbejde!”
Anna Jørgensen, 10 år, Fredensborg: “Det er en megalærerig bog. Hver gang jeg læser den, lærer jeg noget nyt. Jeg vidste slet ikke, at jeg havde så mange forbindelser i min hjerne. Hvis jeg fx har fjollet med min sidemakker, så spørger jeg mig selv: “Hvordan kommer jeg ind på Koncentrationsstien igen?” Den er så lige der til venstre. Og så går jeg videre på den!” Anna har lavet en øvelse med klassen, hvor hun har tegnet sine forskellige stier oppe i hjernen.
Pressemeddelelse – Stierne i hjernen – “Forskersamfundet svigter” – 170917
Med det jeg har læst nu om stierne i hjernen … tænker jeg Wow … den glæder jeg mig til at se og læse.
Jeg glæder mig at hører mere Hjernesmart … nu kommer du jo til Horsens på torsdag 🙂
Mon vi har mulighed for at se dine nye udgaver af pixibøgerne :-)??? Det kunne være spændende
Hej Lenette. Det håber jeg meget, men jeg har faktisk ikke modtaget dem endnu. Krydser fingre for, at de ankommer snarest. Tak for tilliden. Kommer du ikke lige op i morgen og siger “hej”? Gode hilsner Anette
Hej Anette
Jeg læste at man kunne abonnere på de små bøger. Men hvordan gør man det??
Venligst Bente
Hej Bente
Tak for interessen. P.t. tegner man abonnement ved at sende sin adresse til forlag@dafolo.dk
God læselyst! Anette