I december-nummeret af SIND-bladet bliver Anette Prehn interviewet om, hvorfor hun anbefaler at fokusere mere på det dynamiske begreb “amygdala-aktivitet” end på “angst”. Dermed bliver vi mere opmærksomme på alarmklokken i hjernen, dens naturlige reaktioner, og at disse kan reguleres.Et af problemerne ved at tale om at “have angst” eller “lide af angst” er, at det knytter an til ens personlighed og selvfortælling. Det bliver hurtigt til et stempel eller livstidsdom.
Aktivitet i hjernens alarmklokke, amygdala, er imidlertid noget alment menneskeligt, midlertidigt og foranderligt. Vi har alle en amygdala i hjernen, den kan i faser være mere eller mindre aktiv, og den kan beroliges på forskellig vis.
I podcast-serien “Børn og unges kamp med angst” bliver Anette Prehn interviewet i afsnit 4 (12:00-14:23). Podcast-serien er lavet af Foreningen af børn med angst.
Af hjælpsomme bøger til at tilgå såkaldt “angst” på mere konstruktive og hjernesmarte måder i ens personlige liv, har Anette Prehn blandt andet skrevet:
- Hjernesmarte børn (introduktion til hjernens spilleregler, skrevet til voksne, eksempler fra livet med børn og unge mellem 0 og 18 år)
- Bliv ven med hjernens amygdala (minibog i serien Hjernevenner, skrevet til børn og unge)
- Giv hjernen plads til udvikling (minibog i serien Hjernevenner, skrevet til børn og unge)
- Bliv ven med din amygdala (plakat egnet til indskolingsbørn, del af “Fem hjernesmarte plakater”)
- Hjernesmart pædagogik (overbygning på Hjernesmarte børn, skrevet til voksne, eksempler fra livet med børn og unge mellem 3 år 16 år)