Af Emilie Schultz-Knudsen

Hjernevenner-bogserien er på gaden. Den hjælper børn og unge til at forstå, hvad der egentlig foregår i hjernen i sociale situationer og i forbindelse med læring. Børn kan læse minibøgerne selv fra 10 år og opefter. De egner sig også som højtlæsning i indskolingen. De forskellige minibøger anbefales varmt af kapaciteter som bl.a. Troels W. Kjær, Per Schultz Jørgensen, Maiken Nedergaard, Lola Jensen og Claus Meyer.

Hjernevenner forklarer bl.a., hvordan kan det være, at det nogle gange er svært at lære nye ting. Hvorfor man ofte bliver nervøs inden et oplæg i skolen. Hvad der sker, når sengetiden skrider. Hvordan man får mere overskud i sin hverdag. Hvorfor det kan være sundt at se verden fra forskellige perspektiver. Og ikke mindst hvordan kan hjernen trænes op til at tænke kreativt og ud af boksen. Den hjælper børn og unge med bedre at kunne magte livet ved at blive dus med hjernen og kroppen og foretage en vigtig investering i mental sundhed.

Køb Hjernevenner-serien her.

Bøgerne er skrevet af den prisvindende formidler og forfatter, sociolog Anette Prehn, og giver et bredt indblik i samt en masse genveje til at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen. Så længe Anette Prehn kan huske det, har hun været dybt optaget af samspil: samspillet mellem mennesker og vores samspil med os selv. Hvad sker der, når det lykkes? Hvorfor går det galt? Hvad er nøglen til at føle sig forbundet og forpligtet i forhold til andre mennesker og til at bidrage aktivt til de fællesskaber, vi er en del af? Sociologien og socialpsykologien blev naturligt hendes vej, men i midten af nullerne snublede hun over social kognitiv hjerneforskning. ”What?” tænkte hun. ”Hvordan kan forskere vide dét her om hjernen, uden at det er alment kendt? Det har jo kæmpe implikationer for vores menneskelige samspil!” Det kickstartede en rejse, som hidtil har ført til udgivelsen af 12 bøger og minibøger mellem 2010 og 2018 – udkommet på syv sprog, bl.a. kinesisk, russisk, tysk og engelsk.

Udover at blive læst af børn og unge selv, kan de nye Hjernevenner-minibøger også bruges af pædagoger, lærere og forældre, som sammen med deres børn gerne vil have en større forståelse af det komplekse hovedkvarter: hjernen. Minibøgerne er på 24 sider, skrevet i A6-str., så de kan ligge i en baglomme.

”Sjældent har man set så gode fagbøger til børn, især ikke om hjernens funktioner.” Bjarne W. Andresen, www.pædagogen.dk

“Det er en kunst at formidle så meget i et så tilgængeligt og forståeligt sprog om et så kompliceret emne. Det er lykkedes til fulde.” Bente Bruun Jensen, Magasinet Læsepædagogen

1. bog i serien: Stjerne i hjernen

”Stjerne i hjernen” hjælper børn og unge med at forstå, hvad der sker i hjernen, når man lærer noget nyt og måske bøvler lidt med det. Dens videnskabsformidling giver indsigt i hjernens spilleregler og er så jordnært fortalt, som kun Anette Prehn formår det. Stjernen i hjernen har til formål at styrke børns: mod på at lære, tackling af udfordrende situationer, samt evne til at afkode sociale koder på livets forskellige arenaer og navigere i dem. “Stierne i hjernen” er Anette Prehns enkle og sigende metafor for det tekniske men vigtige begreb “selvdirigeret neuroplasticitet”, som indebærer, at hjernen er konstant formbar og ændrer sig efter, hvor vi har vores fokus; hvad vi gør, tænker og føler.

Med kyndig hånd leder Anette Prehn os ad stierne i hjernen til en dybere forståelse af, hvordan hjernen hjælper hver af os i dagligdagen. Bogen giver børn, unge og alle andre interesserede indsigt i flere vigtige aspekter af vores vidunderlige hjerne. Bogen fokuserer på hjernen både i et udviklingsmæssigt perspektiv gennem generationer og ud fra individets evne til at ændre hjernens netværk, så vi kan opleve mod, overskud og glæde. Kan varmt anbefales.” Troels W. Kjær, hjerneforsker, overlæge og professor.

Jeg tænker over stierne i hjernen hver dag, flere gange om dagen. Når jeg sidder med matematik siger jeg til mig selv: “Den sti har jeg prøvet. Hvilken sti kan jeg nu prøve?” Også i dansk gør jeg det. Og til badminton. Min smash-sti har jeg trænet ret mange gange. Men min mixfelt-sti er helt ny. Så øver jeg mig på den.” Amanda Louise Tarp Beth, 10 år, Fredensborg

“Jeg læste “Stierne i hjernen” højt for mine to drenge på 11 og 9 år, der begge har ADHD. De var begge vildt optagede af bogen, kunne genkende sig selv i eksemplerne og stillede mange spørgsmål. Tegningen af forbindelserne i hjernen gav rigtig meget mening for dem. “Se, nogle stier er tynde – og andre er tykke som regnorme. Jeg tror ikke, at min læse-sti i hjernen helt er blevet en regnorm endnu”, sagde den ene. Vi talte sammen om bogen i mere end en time, efter vi havde læst den. Sikke en gave!” Lisa Bresson, mor, Havdrup

Den bog kommer til at flytte bjerge!” Ulrik Blirup, far, Skanderborg

Læs mere om “Stierne i hjernen” her, inkl. flere anmeldelser og pressemeddelelsen.

Se “Hjernesmart hjemmeskole”, lanceret ifm. coronanedlukningen i foråret 2020 (5 videoer, der engagerer børns hjerner, kroppe, kreativitet og musikalitet irt. Stierne i hjernen)

Anette Prehn er gået i samarbejde med Det Danske Spejderkorps om at udvikle spejdermærker med afsæt i Hjernevenner-serien. De lanceres i 2022. 

Køb Hjernevenner-serien her.

2. bog i serien: Bliv ven med hjernes amygdalabliv-ven-med-hjernens-amygdala

”Bliv ven med hjernens amygdala” handler om den del af din hjerne, der aktiveres, når du bliver vred, bange eller nervøs. Den kaldes for amygdala, og den spiller flere vigtige roller. Den er blandt andet både en alarm, en sporhund og en pirat – og det kan jo lyde ret skræmmende. Når amygdala ryger til vejrs, får du svært ved at tænke klart, regulere dine følelser og finde gode løsninger. Når du kender til den, kan du til gengæld berolige den og få større mod, glæde og overskud i hverdagen. Bogen her lærer dig, hvordan du gør amygdala til din ven i hverdagen i stedet for at lade dig styre af dens reaktion.

Anette Prehn omsætter i ’Bliv ven med hjernens amygdala’ kompliceret fysiologisk viden til meget brugbare mentale øvelser for børn – og fortalt til børn. De er lige til at gå til, ikke mindst fordi bogen giver børn et sprog, så de kan bygge bro mellem deres følelser i udfordrende sociale situationer og en sund, konstruktiv håndtering af dem. Børn lærer gennem bogen at forstå, acceptere og regulere følelser og udvikle en sund indrestyring. Ved at placere angst, frygt og stress i amygdala får barnet overskud til at reflektere og handle mere frit som sig selv. Et rigtig godt redskab til at styrke børns robusthed.Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi.

Bogen ‘Bliv ven med hjernens amygdala” beskriver rigtig godt situationer, jeg selv er i i hverdagen, og den beskriver flere forskellige, gode måder at hjælpe mig på fx. under prøver, hvor jeg så kan begynde at “tale” med min amygdala. Specielt i forhold til at styre mit temperament har jeg haft meget stor glæde af at lære om amygdala.” Clara Larsen, 14 år, Greve

Læs anmeldelse på Folkeskolen.dk – “Længe leve amygdala” – her.

Læs mere om ”Bliv ven med hjernens amygdala” her.

3. bog i serien: Gør hjernen til en medspillerlatest Book

”Gør hjernen til en medspiller” handler om, hvordan du kan bruge dit sprog, dine tanker og din krop på gode måder i udfordrende situationer. På den måde gør du din hjerne til din hjælper, når du for eksempel skal holde oplæg i skolen eller til eksamen. Når du kender til, hvordan hjernen fungerer, kan du dæmpe nervøsitet, usikkerhed og panik ved at bruge lommelygten i din hjerne og ‘lyse’ det op, som styrker din indre ro og din koncentration. Bogen inviterer dig til at gøre det til en vane at vælge et hjælpsomt fokus – i stedet for at spænde ben for dig selv i situationen.

Bogen er skrevet, så man får lyst til at læse mere, fordi Anette Prehn er en fantastisk og menneskeklog formidler. Hvor er det dog en god idé at skrive minibøger til børn og unge om hjernens spilleregler!Louise Klinge, vinder af Ph.d. Cup 2017.

Læs mere om ”Gør hjernen til en medspiller” her.

4. bog i serien: Sov dig til en bedre hjerne

”Sov dig til en bedre hjerne” handler om, hvad der sker i din hjerne, når du sover, og hvordan du kan skabe nogle gode søvnvaner, som giver dig større glæde og overskud i hverdagen. Når du sover, arbejder din hjerne nemlig hårdt på at rense ud og sortere i dagens indtryk og nye forbindelser, og på den måde gøre dig og din hjerne klar til en ny dag. Derfor kan man også kalde søvnen for hjernens opvaskemaskine. I bogen her lærer du, hvorfor det er så vigtigt at få sovet, og hvad der sker, hvis du stopper opvaskemaskinen, før den har vasket færdig. Du får også inspiration til, hvordan du øver dig i at få nok søvn. Det vil din hjerne takke dig for.

Anette Prehn har med ‘Sov dig til en bedre hjerne’ begået en super bog om søvn, der er både fornøjelig, spændende og let at lœse. De videnskabelige oplysninger er korrekte helt ned i detaljerede mekanismer.” Maiken Nedergaard, hjerneforsker og søvnekspert.

Anette Prehn har skrevet en let tilgængelig og informativ lille bog om søvn og gode søvnvaner, som vil kunne bidrage til, at børn og unge mennesker bliver opmærksomme på, hvor vigtig søvnen er for deres fysiske og psykiske udvikling.” Søren Berg, søvnmedicinsk specialist.

Super spændende bog skrevet med humor! Den når børn meget bedre end normale faktabøger.” Karl Soneff, 12 år, København.

Læs mere om ”Sov dig til en bedre hjerne” her.

Køb Hjernevenner-serien her.

5. bog i serien: Giv hjernen plads til udviklinggiv-hjernen-plads-til-udvikling_anette-prehn

”Giv hjernen plads til udvikling” handler om, hvordan du kan bruge ”Midlertidighedens sprog’ til at få din hjerne med på at lære nyt eller ændre ting i dit liv. Ved hjælp af små, enkle ord som ‘endnu’, ‘for tiden’ eller ‘i disse dage’ viser du din hjerne, at den er på vej, og at det er helt OK. Mange mennesker låser sig selv eller deres omgivelser fast ved at tale sådan her: ‘jeg duer ikke til’, ‘du er altid sådan’ eller ‘det bliver aldrig bedre’. Bogen her giver dig inspiration til, hvordan du går mere let og hjernesmart til tingene. Bogen lærer dig også, at det tager tid at lære noget nyt – og at det er både naturligt og godt at begå fejl undervejs. Den er Anette Prehns videreudvikling af Carol Dwecks vigtige arbejde omkring ”fixed mindset” versus ”growth mindset”.

For at kunne hjælpe familier bedst muligt samler jeg på materialer, der har en enkel, ligetil og letforståelig tilgang til ellers ret svære emner. En tilgang som ikke komplicerer men klargør. Anette Prehns bøger i Hjernevenner-serien er fantastisk gode oplæg til læsning eller samtale med børn og unge for at hjælpe hjernens ’vildspor’ på ret kurs igen.” Lola Jensen, familievejleder.

Læs mere om ”Giv hjernen plads til udvikling” her.

6. bog i serien: Tag nye billeder med hjernen

”Tag nye billeder med hjernen” handler om, hvordan du kan bruge din hjerne til at se en situation fra nye vinkler. Det kaldes også “reframing”, som betyder at finde nye perspektiver og forstå situationen på andre måder. I denne bog lærer du at tage nye billeder med hjernen gennem en enkel metode kaldet “De fem fingre”. Ved at bruge den kan du i situationer, som virker svære, få mere overskud og finde nye, gode måder at handle på. Bogen lærer dig også, at det kræver øvelse at tage nye billeder, for hjernen vil ofte gerne bare beholde det billede, som du havde af situationen i første omgang. men når du først har lært det, er du godt på vej til at være klædt på til livet.

En spændende beretning om hjernens plasticitet. Metoden ”De fem fingre” kan give dig fingerfærdighed i at bane nye veje i din hjerne.” Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker. 

Det er en rigtig god og lærerig bog… Den viser måder, man kan styrke sig selv og sin selvtillid. Jeg har prøvet at være i en situation, som ikke var rar. Jeg blev ked af det og de metoder, jeg har læst om, hjælper virkelig. Tak, fordi du laver sådan en fantastisk bog.” Ida Thorn, 11 år, 5.b på Hjalleseskolen.

Anette Prehns bøger bliver ved med at bidrage til mine børns opdragelse. Hendes arbejde med reframing er blevet en grundlæggende værdi i min børneopdragelse.” Nina Storgaard, mor til tre på 11, 11 og 16.

Læs om, hvordan minibogen her blev en 10-årig drengs bedste hjælper til at stoppe mobning og få en kammerat til i stedet at vise større respekt.

Læs mere om ”Tag nye billeder med hjernen” her.

7. bog i serien: Din kreative hjerneDIN KREATIVE HJERNE

”Din kreative hjerne” handler om, hvordan du hjælper din hjerne med at tænke skævt og få nye ideer. Mange tror, at kreativitet enten er noget, der kommer af sig selv, eller at kun nogle mennesker er ‘født kreative’. Men kreativitet kan faktisk trænes op – ligesom en muskel. I bogen her lærer du, hvad der hjælper dig med at være kreativ, og hvad der kan forhindre dig i det. Du får syv helt konkrete tips til at lege nye ideer frem og få glæde af det, din hjerne faktisk kan. Når du kan arbejde kreativt og tænke anderledes, er der i øvrigt altid noget at grine af i livet.

Både gastronomi og forskning kan blive lovligt elitært og frakoblet almindelige menneskers liv. Men begge dele bør tilhøre folket, og det kræver en relevant, passioneret og jordnær formidling. Med Hjernevenner-serien skrevet til børn og unge tager Anette Prehn denne vigtige opgave på sig. I ”Din kreative hjerne” viser hun, hvad der kan fremme såvel som spænde ben for kreativitet, og at kreativitet er som en muskel, der vokser, jo mere den bruges. Minibogen er en hyldest til den krøllede hjerne og en nyttig guide til at lade kreativiteten flyde frit.” Claus Meyer, mad-entreprenør

Dejlig bog. Den bliver vi kreative undervisere glade for!” Camilla Christensen, kunst- og designlærer

Fuld af gode ideer til at tænke bedre og blive mere kreativ.” Tallulah Hanley, 14 år

Det giver god mening, at kreativitet er som en muskel, man kan træne op til at blive større og bedre.” Louise Laulund Bruun, 13 år

Læs mere om ”Din kreative hjerne” her.

Hjernevenner-bøgerne udkom på Dafolo Forlag i perioden ultimo september 2017 til primo marts 2018. De bliver brugt med stor værdi i praksis. F.eks. har folkeskolen Hjalleseskolen i Odense valgt at indkøbe et eksemplar af “Stierne i hjernen” til samtlige af deres elever, fordi denne minibog i øjenhøjde beskriver, hvor plastisk/formbar hjernen er – og hvilken betydning dette har for læring og udvikling. En psykologpraksis i København har indkøbt 200 eksemplarer af hver af minibøgerne for at kunne give dem til de børn og unge, der kommer i konsultation.

Køb Hjernevenner-serien her.

Anette Prehn udviklede – i forbindelse med hjemsendelserne under coronakrisen i marts-april 2020 en Hjernesmart hjemmeskole bestående af fem gratis, hjemmeproducerede videoer med afsæt i minibøgerne “Stierne i hjernen” samt “Sov dig til en bedre hjerne.” Videoerne kan ses her. 

Senest har Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune beskrevet, at de bruger minibøgerne til at styrke deres elever coping, resiliens og læringsparathed i hverdagen:

“Jeg har trawlet markedet igennem og må konstatere, at Hjernesmart- og Hjernevenner-bøgerne er de eneste på markedet, der relevant, enkelt og tilgængeligt forklarer, hvad der foregår i hjernen i forbindelse med socialt samspil. Samtidig giver de konkret hjælp til at komme godt videre fra en fastlåst fortælling om alt det, vi ikke kan. De små pixibøger, skrevet til børn og unge, bruger vi til at hjælpe vores elever med at tackle en ellers ret så udfordrende hverdag. Jeg glæder mig over, at der med pixibøgerne for første gang er skabt grobund for, at børn og voksne kan træde nye, gode hjernestier sammen og dermed også forstærke deres indbyrdes relation, som er så afgørende vigtig for læring. Materialet er sublimt, og jeg kan varmt anbefale, at alle landets skoler går i gang med at bruge det.” Axel Duckert, afdelingsleder for gruppeordningen for højtfungerende børn fra 6 klasse til 10 klasse indenfor autismespektret, Hummeltofteskolen

”Pixi-bøgerne er meget anvendelige (også) for børn/unge med autisme. Når de får viden om hjernen og de automatiske reaktioner, bliver de lettede. De lytter og bliver nysgerrige på hjernen som helhed. For enkelte kan det endda blive en særinteresse for en periode. Det tager noget skyldfølelse fra dem, for de får ellers ofte at vide, at de har en dårlig opførsel. Bøgerne har fine illustrationer, som gør det let for os at tale ud fra, og ikke mindst gode værktøjer for et fælles sprog, som går fint hånd i hånd med autisme/ADHD-venlig pædagogik. Jeg vil gerne lige tilbage til skyldfølelsen, som jeg finder yderst vigtigt. Jeg tænker her konkret på dreng i 4. klasse, som kommer til at være verbal og fysisk voldsom. At opleve ham tale om sin amygdala – og via det give mig en vej til tale om de konkrete nedsmeltninger han har haft – er bare fantastisk. Vi taler om en lille del af ham; en del som lidt kan have sit eget liv. Han går fra at se sig selv som en dreng, der kommer til at slå og råbe grimme ting, til at forstå, at amygdala er gået i alarm, og når den er i alarm, lukker den pandelapperne. Det giver så god mening for ham. Jeg har også flere eksempler på forældre, der har glæde af at forstå deres barns her og nu-situation, og hvornår de selv bliver fanget af amygdalas alarm. Jeg har tilbagemeldinger på, at børn, derhjemme har sagt: ’Jeg går lige lidt for mig selv, jeg vil ikke ind på den sti i hjernen’ (en sti de øver at få til at gro til).” Anne-Mette Hahn, Dronninggårdskolen (leder af SFO/specialafdeling & koordinator af ressourceteamet)

”Jeg har introduceret de hjernesmarte værktøjer for elever i 4. klasse. Specielt når de rammer puberteten, får de en identitetskrise, fordi de higer efter at være som andre. Samtidig forstår de ikke, hvad der sker inden i dem. Når voksne forsøger at beskrive det, bliver det hurtigt for komplekst; forklaringerne bliver for lange. Men når amygdala i stedet bliver forklaret jordnært – og hvilke reaktioner, den kan give i kroppen – så giver det mening for dem. De sænker skuldrene. De får en logisk forklaring på de udfordringer og fysiologiske forandringer, de står i. Samtidig opfatter de, at ‘Det er helt o.k. Du er helt o.k. Det sker for mange mennesker.’ Børnene opfatter dermed, at ‘Der er en god forklaring på det. Det er o.k. at være den, jeg er.’ Det giver dem ro. Min erfaring er, at hjernens spilleregler taler sig godt ind i et konkret tænkende barn. De præsenteres for noget dokumenterbart, fakta og ‘forskning viser’. De skal ikke analysere, fortolke eller læse mellem linjerne. Du kan nå rigtig langt på denne måde – og ad den indirekte vej styrke deres følelsesmæssige kompetencer. Der eksisterer en uoplysthed om, at man kan gå dén vej, når man arbejder med børn med autisme. Vi fokuserer typisk på struktur, forudsigelighed og forberedelse, og om de sociale og kognitive vanskeligheder, der er knyttet til autismespektret. Det læser du om i ALLE bøger. Men man kan også gå den hjernesmarte vej: Hvor de forstår og accepterer sig selv.” Lise Abild, pædagogisk konsulent i Vejen kommune, tidligere lærer på Kløverskolen for børn med ADHD, autisme, generelle indlæringsvanskeligheder og socioemotionelle vanskeligheder

En familie, der modtog et sæt fra Hjernevennerpuljen i november 2019, skriver således om minibøgernes værdi: ”Hjernevenner hjælper os med at prøve at acceptere og tale om vores forskelligheder. Vi læser bøgerne selv, læser dem højt, reflekterer over dem og griber fat i dem, når alt er kaos. De hjælper til at holde fast i at træde nye stier, når de gamle motorveje gang på gang vil overtage, og skrig og skrål føles som nærmeste udvej i ren frustration.”

Her beskriver pædagog Tonny Skinbjerg i øvrigt sin oplevelse af minibøgerne: “I LOVE IT, som Ole Henriksen ville sige. Det er banebrydende formidling, og jeg håber, at hjernebøgerne bliver solgt i massevis. Når børn, unge og voksne bliver stille og lytter efter, fordi det giver mening, så er en forfatter nået langt. Flot!! Jeg bruger hjernesmart pædagogik i min praksis som pædagog og i mit liv. TAK!”


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn