SÅDAN LÆRER DU AT REFRAME!

Start med de ufarlige, tag så de lidt mere følsomme og VENT med skeletterne i skabet. Så kort kan min anbefaling opsummeres, hvis du gerne vil i gang med at opbygge en stor og stærk “reframingsmuskel”. Reframing er en livskompetence, som nogle har hørt om, men få har optrænet. Artiklen her hjælper dig på vej. Dog ikke helt fra scratch. Denne artikel er skrevet til dig, der har læst en eller flere af mine bøger, f.eks. Hjernesmart ledelse eller Hjernesmarte børn, og som er blevet nysgerrig på, hvordan du går fra erkendelse af reframingens kraft til at kunne mestre det selv og få kompetencen ind ”under huden”.

At reframe vil sige at kunne se en situation fra en række forskellige vinkler og derigennem påvirke sine følelser og sin adfærd i situationen på konstruktiv vis. Man ved, at man er lykkedes med at reframe, når man føler sig mere ressourcefuld (måske endda forløst) indeni.

Reframing er ikke tvangsvending, det vil sige at forsøge at tvinge en ny (positiv) opfattelse igennem. Reframing er snarere evnen til at lave aktiv meningsskabelse i situationer, der ellers umiddelbart synes irriterende, fastlåsende, angstprovokerende el.lign. Evnen til reframing er blandt andet blevet studeret af forskere inden for feltet Post Traumatisk Vækst. Mennesker, der oplever at komme styrkede ud af selv særdeles udfordrende livsoplevelser, synes at trække på evnen til at reframe i deres ”coping”.

Jeg har specifikt udviklet metoden Framestorm for at hjælpe mennesker med at optræne evnen til reframing. I mine bøger og på mine kurser kan du blive klogere på Framestorm-metodens tre trin (og fem F’er), spørgerammen ”Framestormens Fem Fingre” samt de 10 neurologiske principper, som man trækker på, når man framestormer. Den mest detaljerede indføring i Framestorm-metoden finder du i min bog Hjernesmart Pædagogik. Du har muligvis allerede nu fået aha-oplevelser omkring, hvordan metoden har gavnet andre. Og du kan muligvis også se, hvordan dét at have optrænet sin reframingsevne særligt kan gavne, når livet er svært, eller situationer udfordrer. Spørgsmålet nu er: Er du kommet i gang med at reframe? Hvis nej, er der her inspiration fra mig til dig.

Hvordan kommer du i gang?
Til en start er det vigtigt, at du øver dig på ufarlige fortolkninger. Hvis du kaster dig ud i at reframe på et meget følsomt emne, risikerer du at spænde ben for din læring. Meget følsomme emner får nemlig hjernens alarmklokke, amygdala, til at ryge til vejrs, hvilket stækker dine pandelapper og din hippocampus: din evne til at tænke og indlære. Dermed låses du let fast i din eksisterende fortolkning, oplever minimale resultater og får formentlig lyst til at smide reframing ud med badevandet.

Det er altså essentielt, når vi vil lære nyt, at vi evner at holde amygdala tilpas meget i ro, mens du indlærer. Derfor kan du med fordel begynde med at reframe på ufarlige emner.

De ufarlige
Her er mine bud på nogle fortolkninger, som mange mennesker kan genkende fra deres hverdag, og som kan tåle en omgang reframing. Hvor som helst vi færdes, er vores adfærd og følelser indlejret i vores opfattelse/frame af en situation. Fortolkningen betyder al verden for, hvad vi tænker, føler og levendegør. Prøv at reframe på mindst et par stykker af disse, før du bevæger dig videre til lidt mere følsomme emner:
• Det blæser altid i Danmark
• Andres forsigtige kørsel = idioti
• Trafikprop vrede
• Rengøring = en pestilens
• Dårligt vejr dårligt humør
• Madlavning = en daglig byrde
• Søvn … hvis der er tid

De, der går lidt tættere på
• Andres ”gode råd” indre pres
• Undervisningen = kedelig
• Børn skal altid gives valg
• Læring opstår, hvis læreren er god
• Opgaven = svær
• Person X = besværlig
• At udtrykke min mening/utilfredshed = brok

Skeletterne i skabet
• Jeg = utilstrækkelig
• Alkohol = mit frikvarter
• Grædende børn = dårlig mor/far
• Jeg duer ikke til at …
• Min søn svigter mig
• Parforhold = evig attraktion
• Min stress-sygemelding = en skamplet

Ligesom du næppe vil kaste dit barn ud på det dybe vand, uden at have lært det visse svømmetag først og uden grundviden om menneskers færden i vand (f.eks. hvad mængden af luft i lungerne betyder for ens bevægerum) – og ligesom du næppe heller vil starte med at læse Shakespeares originale skuespil få timer, efter at du har haft din første engelsktime – så giver det mening stille og roligt at optræne din reframingsevne på ufarlige emner.

Vi starter med andre ord indlæringen et helt andet sted, end de fleste forventer. Mange tror, at man skal kaste sig over tematikker, man har trukket rundt på i årtier, så snart man snuser til en ny metode. Men det er hjerneklodset. Med hjernens spilleregler in mente bygger vi i stedet kompetencen op ved at kigge i en anden retning og dermed opbygge kompetencen uforstyrret af amygdala og understøttet af pandelapperne og hippocampus.

PREHNS PRAKTISKE PRINCIPPER for at … lære at reframe:
1. Reframings-musklen skal optrænes i hverdagen, for at du har adgang til den i mere kritiske situationer.
2. Reframing skal indlæres via ”ufarlige temaer” for at hjernen spiller (kompetencen opbygges dermed uforstyrret af amygdala og understøttet af pandelapperne og hippocampus). Lad med andre ord skeletterne blive i skabet, indtil du er køreklar.
3. Du ved, at du er lykkedes med at reframe, når du føler dig mere ressourcefuld (måske endda forløst) indeni. Opleves følelsen stadig lige betændt, har du (endnu) ikke ændret dit syn på situationen eller personen.

Med denne trin-for-trin hjælp vil jeg ønske dig rigtig god vind med at reframe. Hvis du alligevel kan mærke, at du gerne vil optræne evnen i et trygt og stimulerende miljø, er du velkommen på et af mine grundkurser i Framestorm i Fredensborg.

Tidligere kursister siger bl.a.:
• ”Dette kursus bør være alle forundt! På kurset fik jeg hjælp til at forandre en fortolkning, som har været enormt begrænsende og hæmmende i mit liv.”
• ”Efter Framestorm-kurset har jeg haft det, som om jeg er begyndt at vinterbade. Mine sanser og celler er blevet vækket af dvale, og jeg kan nu se muligheder, hvor jeg før var låst i vanetænkning og til tider blev fanget i negative spiraler.”

Du kan læse øvrige deltagerudtalelser her.