En “fantastisk” bog til forhandling

I videoer på LinkedIn anbefaler Morten Kragh-Sørensen, der er lektor på Niels Brock International Business College og en af Danmarks førende eksperter i forhandlingsteknik, salgspsykologi og kropssprog, bøger til studerende og andre, der kigger med. Han siger:

”Hvilken bog skal man egentlig læse, hvis man vil være dygtigere til at forhandle? … (der fremhæves herefter syv internationale titler). Der er desværre ikke så mange danskere, jeg lige kan fremhæve, eller bøger på dansk for den sags skyld, men der er Anette Prehn, som har skrevet en fantastisk bog, der hedder Hjernesmart ledelse, og i min verden kunne den ligeså godt hedde Hjernesmart forhandling. Fordi det med ledelse og forhandling, det er begge dele noget med at kunne bevæge andre mennesker og påvirke andre mennesker, og hvordan vi bliver påvirket af andre mennesker.”

Giver “forståelse for nødvendigheden af at lede ’hjernesmart’”

Henrik Gehrt, der er major og chef for National forsyningssektion i Forsvaret, anbefaler Hjernesmart ledelse “til alle”. Han skriver:

”I forbindelse med min Masteruddannelse blev jeg i 2017 præsenteret for Anette Prehns bog Hjernesmart ledelse. Denne forskningsbaserede ledelsestilgang har sat mig i stand til at tilgå selv store forandringsprocesser med en rolig amygdala og hjernesmart hen-imod kommunikation med et bevidst formål, der blandt andet har opløst fremtidståge. De indlærte teknikker fra det hjernesmarte ledelsesunivers lader mig se udfordringer fra andre synsvinkler hurtigt, hvilket frigør positiv energi i mit daglige chefvirke, således får jeg mulighed for, at ”dele ud” af denne energi, som igen skaber følgeskab i organisationen. Det seneste års tid har vi også med succes anvendt Hjernesmart ledelse i et af Forsvarets ledelsesnetværk og siden på et heldagsseminar i foråret 2020 for hele chefgruppen, hvor Anette Prehn underviste. Dette har givet forståelse for nødvendigheden af at lede ’hjernesmart’, så vi kort og godt undgår at skabe frustrationer hos medarbejderne. Anbefales til alle!”

Hvis du har Hjernesmart ledelse til gode, kan du finde den hos din lokale boghandler eller på biblioteket. Den fås også som lydbog.


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn