Litteraturprofessor Thomas Bredsdorff har læst og anmeldt min Aakjær-bog i Politiken og givet den hele fem hjerter ❤️❤️❤️❤️❤️

Bredsdorff skriver bl.a.: “Anette Prehns ‘gådejagt’ udpeger en original rute, der kan føre én ind på livet af det tilsyneladende simple. Ved at splitte tekster ad og lege med dem kan man få øje på deres storhed.”

“Mærk efter hos dig selv, hvordan du har det, siger guruer for tiden. Aakjær udpeger den modsatte vej. Han lægger op til at mærke efter ikke hos os selv, men hos den anden. Fordomme er ødelæggende for forbundethed.”

“Dansklærere kan få gode ideer af hendes bog med den krimilignende titel ‘På gådejagt efter Aakjærs usungne sange’.”

“Prehns ærinde er også »at få børn og unge til at forelske sig i det danske sprog«. At få dem til at opleve skønheden i Aakjærs vers.”

“Det fine ved Prehns sangtekster er den model for omgang med litteratur, de åbner. Hvis man kan få læsere og skoleelever til at tage et stykke billedspækket prosa og omforme det til vers, åbner det øjnene for, hvordan den geniale lyriker har formet sit digt. At skrive er en læsemetode.”

Så kom vejrmølletrangen da lige op i mig ????‍♀️????‍♀️


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn