Denne karismatiske praktiserende læge, Helene Præstholm, var for nylig på Framestorm-kursus hos mig. Her kunne hun berette om, hvordan Jens Hage og min e-bog “Lille Stens rejse” har inspireret hendes tilgang til små patienter. Helene fortæller i videoen her, hvordan hun f.eks. tager nålens perspektiv, når et barn skal have skåret en nål ud af fingeren – og hvordan dette nysgerrighedsstimulerende og overraskende perspektivskift beroliger barnet.

[fb_plugin video href=”https://fb.watch/1J1sZEhq5J/”]

Den rimende billedbog Lille Stens rejse kom i sin tid til mig på netop en lægeklinik, hvor et af mine børn – skrigende – skulle have skiftet forbinding efter en ret voldsom oplevelse med en asfaltsten, der skulle skæres ud af albuen. Jeg fortæller mere om episoden og baggrunden for Lille Stens rejse i bogen Hjernesmart pædagogik, og om hvor meget godt det kan gøre for børn, at deres voksne forstår sig på at omfortolke ☀️

Udbryderkongen og indbrudstyven, den anden rimende billedbog jeg har skrevet med skønne illustrationer af Jens Hage, er udkommet på tryk – og har fået flere dejlige anmeldelser, bl.a. fra familievejleder Lola Jensen, kendt fra Go’Morgen Danmark.


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn