På æselryg, et smertens ridt blev i den forgangne uge sunget for første gang i Vartov ved Rasmus Skov Borrings traditionsrige julesangsarrangement. Du kan høre den sunget i videoen nedenfor. Med tekstens vinkel på Marias smertefulde rejse på æslet håber jeg at kunne tale til mennesker i dag på en ny og anderledes måde: De mennesker, som bærer på en sag langt større end dem selv men oplever, at rejsen kan være både hård, stenet og smertefuld.

Da Rasmus i december 2018 opfordrede mig til at skrive en julesang, vidste jeg med det samme, at den hverken skulle handle om bjælder eller pebernødder. Jeg går efter at skrive de sangtekster, som jeg synes, at vi mangler i vores kultur, og idéen til “Æselryg” – som vi kalder den – blev undfanget under Rasmus’ Vartovs-arrangement i december 2018. Her var der så proppet af mennesker, at jeg alene kunne få plads på trægulvet nær Rasmus. Undervejs fik jeg tanken om, hvor hårdt det måtte have været for Maria at ride på æslet og den bumpede vej så fremskredent i sin graviditet, som hun var. Men det slog mig også, at hun formentlig holdt ud, fordi hun bar en på “en sag langt større” end hende selv, som jeg skrev i en note.

Idéen lå herefter til hævning i mig i nogle dage og blev “født” julenat, hvor jeg var fuld af inspiration ovenpå julearrangementet i min familie og satte mig til computeren for at skrive i stedet for at gå i seng.

Jeg kendte kun Rasmus ganske lidt på det tidspunkt og var næste morgen i tvivl om, hvorvidt jeg skulle “forstyrre” ham med en tekst i julen – eller vente til efter jul. Men jeg sendte den (heldigvis) 1. juledag om morgenen – og allerede to dage efter delte han sin melodi med mig. Den var også kommet til ham efter et julearrangement med sin familie på Fyn. Rasmus’ melodi er elegant, distinkt og stemningsmættet og sætter sig let i hjertet. Her kan du se/høre optagelsen fra Vartov (noder findes under videoen):

https://www.facebook.com/anetteprehn/videos/775526236254319/?t=14

 

Du finder node og tekst på dansk – og engelsk – her:

På æselryg, et smertens ridt – Prehn-Borring

On a Donkey’s Back – Prehn-Borring-Flegal

Den gratis e-bog med sange til Danmark findes her.

Del meget gerne, hvis du tænker, at andre kan få glæde af sangen.

I indlægget fra Sorø Avis, fortæller præsten Kristian Østergaard bl.a. om sin oplevelse af “På æselryg, et smertens ridt”, kan du læse nedenfor.

Rigtig glædelig jul til dig og dine ????


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn