Den inspirerende og vise familievejleder, Lola Jensen, kendt fra bl.a. Go’ Morgen Danmark, har læst de fem første minibøger i Hjernevenner-serien og giver dem disse flotte ord med på vejen:

“Jeg er begejstret for Anette Prehns små, skønne bøger om hjernens finurligheder og muligheder. Som familievejleder gennem 33 år har jeg bemærket, hvordan familielivet i den grad har taget til i udfordringer for både børn og voksne. Der hviler et øget pres og større forventninger på næsten alle fronter. For at kunne hjælpe familier bedst muligt samler jeg på materialer, der har en enkel, ligetil og letforståelig tilgang til ellers ret svære emner. En tilgang som ikke komplicerer men klargør. Anette Prehns bøger i Hjernevenner-serien er fantastisk gode oplæg til læsning eller samtale med børn og unge for at hjælpe hjernens “vildspor” på ret kurs igen.“

Det er præcis dét, Lola beskriver, som jeg har tilstræbt med mine Hjernevenner-bøger: At give en enkel, ligetil og letforståelig introduktion til hjernens spilleregler. Til glæde for børn, unge, deres familier og øvrige omgivelser. Minibøgerne kan læses fra 10 år og opefter.

Jeg fortsætter med at snuppe hjerneforskning ud af Elfenbenstårnet, og bog 5, 6 og 7 udkommer inden for den næste halvanden måned. Hele serien er dermed klar og udkommet til Læringsfestival 2018 i Bella Centret, hvor jeg dels holder en keynote med Imran Rashid, dels holder en åben workshop, dels er at træffe på Dafolos stand til spændende interview og aktiviteter både den 6. og den 7. marts.

Pressemeddelelse – Giv hjernen plads til udvikling


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn