En dag i 2017 væltede en skøn familielæge ind i mit liv. “Jeg har skrevet en bog om legende intelligens, og du er med i den!” fortalte han mig. ”Nå, OK, fedt, hvordan det?” Jo, han havde på afstand (han bor i Michigan) lært min reframingsmetode Framestorm at kende, forstået dens potentiale og nu fundet plads til den i kapitel 1 om ”Fantasi” i sin kommende bog.
Anthony DeBenedet hedder lægen. Bogen hedder Playful Intelligence. Anthony ønsker med bogen at give voksne en større forståelse af, hvordan den legende indstilling til livet kan få mere plads i deres liv og afbalancere de mange, mere seriøse aspekter af det at være voksen. Og nu hvor jeg har læst bogen – og side efter side har fået gåsehud, grædt og er blevet inspireret – må jeg sige, at Anthony har fat i noget virkelig vigtigt i sin udforskning af Fantasi, Social Sans, Humor, Spontanitet og Forundring.
Han rammer i øvrigt lige ind i hjertet af Framestorm-metode, når han beskriver, hvordan ”nøglen til Framestorming er at blive ved, uanset hvor eksotiske omfortolkninger ens fantasi får kastet af sig. Anette formulerer det sigende: ”Når reframings-brainstormen begynder, pauser den enkelte blidt og legende de neurale forbindelser, der hidtil er blevet aktiveret sammen og omdirigerer i stedet opmærksomheden til konstruktive alternativer, som styrker ressourcefuldheden. Med andre ord handler det ikke bare om at tænke ud af boksen. Framestorm handler om at skabe en helt ny boks! Og derefter skabe en ny! Og en ny! Og endnu en ny … ”
Det er SÅ godt set af Anthony DeBenedet. Når vi Framestormer, går vi lige præcis ind i en legende tilstand sammen. Jeg har tidligere skrevet om dette i mit indlæg “Grin dig til nye perspektiver”. Du kan også læse Psykologis reportage fra et Framestorm-kursus her.
Jeg afholder løbende Framestorm-kurser i Fredensborg. Hvis du vil lære at lege dig frem til nye perspektiver på svære situationer, så er kurset her for dig.
Du kan læse mere og tilmelde dig her. Ses vi?
Hej Anette
Tak for dine dejlige indlæg og spændende teorier/ideer.
For mange år siden opfandt jeg sammen med mine børn en leg, der kom til at hedde positivleg. Her var pointen at finde udfordrende situationer eksempelvis: hvad er positivt ved at sidde på toilettet når du opdager, at der mangler toiletpapir og du er den eneste i huset. De andre skulle så finde på fordele ved situationen eksempelvis: så kan man nå at synge, helt til der kommer en der kan hjælpe?. På den måde trænede vi hjernen til positiv tilgang og vi havde det SÅ sjovt?
Hej Pia. Tak for dine ord. Og søde eksempler. Metoden hedder Benefit Finding, og jeg har integreret den i “Framestormens fem fingre”. Forskningsfeltet “Post-traumatisk Vækst” interesserer sig rigtig meget for den. Personligt har jeg sendt ordet “positiv” på pension, fordi det er så misforstået, ofte påtvinges, og lægger op til “enten-eller”. Jeg kalder det snarere at hjælpe hjernen til at kunne se mulighederne/fordelene/potentialet i enhver situation, og det oplever jeg er en mere dynamisk invitation til at “lege med”. Men uanset ord … det lyder som en skøn leg – og en uvurderlig gave – som du har givet dine børn. Fortsat god leg! Mange gode hilsner Anette