28 procent af de ledige i projekt “Gør hjernen til medspiller” er gået fra kontanthjælp til uddannelse, praktik eller job. Det normale tal for indsatsen ligger på 18 procent. På kurset, som jeg har designet, skrevet curriculum for og også bidrager til som underviser, får de ledige viden om hjernens spilleregler. Det hjælper dem til at få øjnene op for, hvad de kan påvirke, og hvad de ikke kan påvirke – og hvordan de med små ændringer kan betræde nye og mere hensigtsmæssige stier, f.eks. i forhold til vaner og deres indre monolog. Særligt gruppen af unge mellem 18 og 30 år har stor gavn af at kende til hjernens logikker og kunne bruge dem i deres hverdag.
Silkeborgs beskæftigelseschef, Jørgen Skovhus Haunstrup, deltog i 2012 i et af mine lederkursus om hjernens spilleregler. Han blev så inspireret, at han under frokosten foreslog mig, at også ledige borgere fik denne indsigt i hjernens spilleregler. Vi begyndte skriblerierne på papirsdugen over frokosten og var enige om, at der var oplagt at min formidling af hjernens spilleregler og værktøjer ikke alene kom ledere og medarbejdere til gode, men også kunne klæde medarbejdere på til at vende tilbage til jobmarkedet med oprejst pande.
Du kan her læse Silkeborg Kommunes pressemeddelelse om projektet.
P4 Østjylland bragte 9. januar et interview med Jannie Horn, som har deltaget i projektet (studieværten sætter scenen kl. 02:07:43 – herefter er der en sang, og så finder du interviewet med Jannie fra 02:12:52-02:17:31).
Midtjyllands avis bragte 10. januar tre artikler om projektet.
På denne video på min Facebook-side fortæller en far om de resultater og gennembrud hans datter Emma har haft gennem projektet. Han opsøgte mig spontant ifm. et foredrag, jeg holdt. Jeg fik lov at filme, og Emma har siden godkendt, at jeg må dele videoen.
Det var også fra projektet her, at en ledig ung mand forklarede forskellen på det, jeg kalder “tvangsvending” og reframing. Du kan læse hans beskrivelse her, så fint koblet til min grundmetafor for “selvdirigeret neuroplasticitet”: stier i skoven.
Kære Anette,
Hvor ville det være dejligt hvis andre kommuner “kastede” sig ud i det samme. Ser pludselig tingene fra anden vinkel, efter min søster blev fyret fra sit job ( 56 år gammel) . Hun har flere uddannelser, får hele tiden afvide hun “skal søge bredt” hvad f….. hjælper det når hun samtidig får afvide at der var mellem 100 – 300 til den ledige stilling. Får hele tiden afvide at ansøgningen ” lige skal have en drejning” man blir’ bare lidt træt, og ender med at køre i ring, der er grænser for hvor meget man kan fedte rundt i en ansøgning. Jeg tror at, ikke kun jobsøgende, men absolut også de mennesker der sidder på den anden side af skrivebordet, ville få et helt andet syn på tingene, ved at få det hele vendt på hovedet, og få nye tankegange.
Tak for din kommentar, Marianne. Jeg mener vitterlig, at vi kan bruge tiden smartere end fra dag 1 at tvinge ledige til at søge de samme (få) jobs igen og igen. Respekt for at søge bredt og være åben over for andre stillinger, end dem man tidligere så sig selv i. Men mange mennesker bumper ind i uheldige mentale mønstre, når de (pludselig) står i ledighed. Her hjælper “Gør hjernen til medspiller” med til at skelne mellem dét, der kan påvirkes, og dét, der ikke kan. Gennem viden om hjernen og i samspil med en engageret, nærværende og hjernekyndig sagsbehandler, styrker de ledige deres sociale kompetencer, empati og selvledelse, så de kan gå til livet (og arbejdslivet) med en mere oprejst pande. Det er en stor glæde at være med til. Gode hilsner – også til din søster – Anette