Dette spørgsmål grubler jeg stadig over. FLIP-PRISEN på 25.000 kr. uddeles årligt af Anette Prehn til en eller flere personer, som:

  • via deres handling
  • får andre til at se en situation fra helt nye vinkler og
  • på eksemplarisk vis minder os om, at mennesker behøver mennesker.

Tip mig meget gerne om oplagte kandidater. Hermed en lille videohilsen fra FLIP-prisuddelingen 2019.

[fb_plugin video href=”https://www.facebook.com/watch/?v=1260656080965825″]

Alle de mange kram med læsere, der kom for at hilse på mig med deres rørende og vigtige historier, minder mig om, at der var en tid før corona. Og … at mennesker behøver mennesker.

Hvad er FLIP-prisen? Læs mere her.

FLIP-prisen blev initieret af sociolog, vidensiværksætter og forfatter Anette Prehn i 2018. Den hylder mennesker, som har udvist en ekstraordinær evne til at se væsentlige tematikker med helt friske øjne – og smittet andre med dette blik. Som har gået forrest i erkendelsesmæssige kvantespring for mange – gennem vision, innovative evner og en høj grad af udholdenhed.

FLIP-prisen er opkaldt efter bogen “FLIP. Hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede”, som Anette Prehn skrev i 2018. Her introducerer hun en hjernebaseret metode til at skabe markante ahaoplevelser og “nye stier” i vores syn på udfordringer, begivenheder, andre mennesker og os selv. Læs mere om bogen her.


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn