Billedet her siger noget helt centralt om læring: Jo mere vi kan koble læring til det rum, den skal anvendes i, desto bedre. På billedet ses 17-årige Gustav Sønksen fra DR’s talentudviklingsprogram for unge dirigenter. Han øver sig i direktion foran et billede af DR’s Koncerthus.
Det er værd at vide, at læring som udgangspunkt lagres i hjernen sammen med det fysiske rum, den har fundet sted i. Det er derfor, mange skoleelever har svært ved at huske, hvad de har lært i dag, når de bliver spurgt af deres forældre. Og derfor vi voksne kan opleve at være på et inspirerende kursus i arbejds-øjemed ét sted men opleve at have mistet forbindelsen til det, lige så snart, vi er tilbage på arbejdspladsen igen. Nogle oplever også at sidde til møde med kolleger og tro, at man har lavet en “klar aftale” om noget, hvorefter deltagerne vender tilbage til deres virkelighed igen og lader til at have glemt det, de aftalte. Det kan være frustrerende at opleve – men det er hjernelogisk, at det sker, med mindre man har gjort sig virkelig umage med at bygge broer ud af rummet (fra rummet hvor intentionen, beslutningen, vaneændringsønsket eller læringen fandt sted og til rummet hvor det skal føres ud i livet. Jeg skriver om “rummets hukommelse” – og om hvordan man både tager højde for den og får det bedste ud af den – i Hjernesmart Ledelse.
At levendegøre sig implementerings- eller præstationsrum – dvs. levende at forestille sig, hvordan dét man er ved at indøve, skal bruges eller præsenteres – er essentielt. Det er en god måde at give sin hjerne en hjemmebanefordel på, fordi forestillingsevnen i sig selv optræner de relevante nerveforbindelser, man skal aktivere i situationen. Hvis man glemmer at gøre det, kan læring let forblive i en “silo” og være svær at aktivere i andre kontekster.
Det er åbenlyst fjollet at lære om kroner og ører uden at forstå, hvordan man betaler og får tilbage i supermarkedet. Men det er ligeså fjollet f.eks. at indlære sig fysik, engelsk eller matematik forud for de forestående forårs- og sommereksamener uden fornemmelse for, hvordan det i praksis kan gøre gavn, og hvordan man konkret vil fremlægge det til eksamen. Vidste du f.eks., at vi lettest husker dét vi indlærte siddende, når vi sidder ned? Ligesom vi lettest husker det, vi indlærte stående, når vi står op? Hvis man ved, at man skal stå ved en tavle eller et smartboard og gennemgå et matematisk bevis, er det med andre ord en god idé at sørge for også at stå op, når man forbereder sin eksamen derhjemme. Ligesom det er snedigt af 17-årige Gustav Sønksen at stå foran et billede af DR’s Koncerthus og -orkester, når han øver sig.