I dag er sidste dag i børnehaven for mange børn landet over. Det er det også hjemme hos os, hvor vores yngste, Alicia, begynder på “Frit” på mandag. En transition er sat i gang: en overgang fra én særlig fase af livet til en anden.
For mig at se er transitioner unikke muligheder for at opdage og anerkende barnets rejse – og samtidig glæde og motivere de mennesker, der stimulerede den (her: pædagogerne).
Derhjemme har vi i går og i dag talt med Alicia om, hvad hun har lært i det seneste år, hvor hun har gået på Girafstuen med andre førskolebørn.
• Hvordan var hun nu lige, da hun startede?
• Hvad tør og gør hun i dag, som er anderledes end dengang?
• Hvilken en bevægelse har hun – og vi – bemærket?
Vi skrev nogle af de vigtigste ting ned – i en kombination af Alicias egne ord og vores. De er nu til evigt eje for hende og os. Men ordene er også i dag blevet brugt som en anerkendelse af de pædagoger, der har været der for hende og stimuleret hende i det seneste år. Alicia tegnede her til morgen håndlavede kort til alle fire voksne på Girafstuen – og vi limede en tekst ind på bagsiden.
Udover den anerkendelse, som dit barn direkte vil mærke af øvelsen her, så vil han/hun også mellem linjerne registrere og lære andet, der er vigtigt. At:
- Det er værdifuldt at standse op og reflektere.
- Det er værd at anerkende og rose andre for deres måde at være på.
- Livet er en spændende rejse.
- De stier, man går ad, bliver bredere … hvorfor den man “er” lige nu, sagtens kan udvikle sig og vokse.
- Dét, der måske er svært i nuet, godt kan læres – hvis man øver sig!
Tak til de tusindvis af pædagoger, som lægger hjerte, faglighed og masser af nærvær i at sende glade, trygge og nysgerrige børn ud i verden. Jeres arbejde er alt for overset og undervurderet i samfundet – men I en af de bedste investeringer i Danmarks børns trivsel! TAK!
Fik du som forælder sagt dét, du ville, til dit barns pædagoger i dag?
Fik du snakket med dit barn om hans/hendes bevægelse: hvad der var der før, og hvad der er der nu?
Bare rolig: det kan stadig nås! Det kan faktisk altid nås! Hver dag er en invitation til at udtrykke taknemmelighed – også på bagkant af oplevelserne.
Hav en dejlig weekend – og god vind i næste uge!
Mange hilsner
Anette
—
PS: Hvis det er svært at afkode teksten på billedet, men du gerne vil se den, så er den sat ind her:
Kære Girafvoksne: Linda, Trine, Tanja og Johnny.
Tusind tak for et særligt år af mit liv!
Jeg har haft det rigtig hyggeligt, og jeg kan mærke, at jeg er blevet større: først af at gå to år på Elefantstuen – og derefter af at gå her hos jer:
• Jeg snakker meget mere
• Jeg har lært en masse nye sange
• Jeg er nysgerrig overfor mad – og smager gerne alle mulige ting
• Jeg tager gerne ansvar, f.eks. for at tage ud af bordet (eller for at dække det)
• Jeg elsker at tage (over)tøj på selv – og helst uden hjælp
• Jeg holder orden i min garderobe, folder tøjet pænt og stiller sko på hylden
• Jeg kan læse alle bogstaver og kan endda læse små bøger
• Jeg kan klatre højt til tops i klatrestativet – og hoppe ned igen
• Jeg har fået nogle smaddergode veninder – og leget med mange forskellige
• Jeg har syntes, at vores tema om Christian den fjerde har været rigtig sjovt … især at lave Christian-den-fjerde-mad (og suppen smagte rigtig godt).
• Jeg har sovet udenfor familiens rammer for første gang – og jeg var meget stolt bagefter. Det var en hyggelig dag, aften og morgen.
• Jeg har været tryg hos jer og fået kram, når jeg har haft brug for det
Tak for alle jeres initiativer – og for jeres nærvær.
Det var bare sjovt at være her!
Kram fra
Alicia
[print-me]