Jeg har i denne uge afholdt Framestormkursus på Store Kro, som ligger et stenkast fra Fredensborg Slot og Slotspark. Kursisterne var særligt optagede af, hvordan man kan sætte en følelsesmæssig intention, INDEN man begynder at framestorme. At man f.eks. vil bruge omfortolkningsprocessen til at blive smittet med lethed, humor, visdom, accept eller forbundethed. Når du kender din ønskede følelsesmæssige bane, bliver det ofte lettere at vælge, hvilke af Framestormens mange perspektiver, du vil bruge til at “tage nye billeder med hjernen”.
Kursisterne på mine hold er fra hele landet – de fleste kommer faktisk fra Jylland og overnatter på Store Kro to-tre nætter. De udgør en skøn blanding af ledere, medarbejdere og selvstændige. Fredensborg er en smuk by. Naturen er vidunderlig. Gåtursmulighederne mange. På hvert af mine seneste hold har jeg tilmed haft en eller flere kursister, der har mødt en smilende royal til hest og er kommet ret så “starstruck” tilbage. Flotte gardere eller musikalske vagtskifter krydrer også jævnligt kursusoplevelsen. Eller et spontant dyp i Esrum sø efterfulgt af en gammeldags fra ishuset ved søen, mens solen går ned. Kort sagt: stemningsfulde rammer! Hver kursusdag rummer naturligvis mindst én walk’n’talk-øvelse
Jeg bliver ind imellem spurgt: “Kommer du ikke ud i landet med dit Framestormkursus, Anette?” Men sandheden er jo, at det allermeste af mit arbejde ligger “ude i landet” (oftest i Jylland), og at jeg derfor, når jeg selv arrangerer kurser tager mig den frihed/luksus at holde dem nær ved mit hjem.
Mange gode mennesker, der har været på kursus i Fredensborg gennem tiden fortæller mig, at byen, slottet og naturen nærmest bliver “visuelle knager” for dem, som de hænger deres læring op på. Dermed fæstnes læringen i en rigere sanseoplevelse og sætter sig bedre fast. Og så er det jo, vupti, blevet til en vind-vind