Jeg fik i dag den dejligste mail fra en kvinde, Mette, der har deltaget i et par af mine workshop. Hun skriver: “Jeg er vild med amygdala-konceptet, og det har i allerhøjeste grad hjulpet min familie og jeg.” Hendes familie består af en datter på 11, Freja, en søn på 7, Frederik, og en mand, Peter.

Mette har en kronisk sygdom, som tit kan gøre hende vred. Hun fortæller, at familien har lavet en “Amygdalaboks”, der står et synligt sted i boligen. Jeg vil her fluks give familiens erfaringer med Amygdala-boksen videre.

“I boksen har vi en Amygdalaflaske, et Amygdalatermometer lavet af klodser, og så har vi hver skrevet fire små sedler med, hvad der kan få vores amygdala til at bevæge sig nedad igen (vores ord for hvad der kan få os beroliget, når vi er i rød/sort).”

På familiens små sedler står der f.eks. – som vi kan se på Frejas seddel på billedet:

“Lad mig være (mig selv). Prøv at stille noget at drikke foran mig”.
På en af lillebror Frederiks sedler står der f.eks.:
“Hjælp mig og trøst mig, tak. Kram mig, og tal lige så stille til mig!”
På en af Frederiks andre sedler står der: “Lad være med at tale til mig, tak!” Frederiks forskellige sedler minder os om, at amygdala-triggende situationer med fordel kan tackles af omgivelserne med fingerspidsfornemmelse og et bredt repertoire.
På en af far Peters sedler står der: “Lad være med at sige det samme igen og igen – jeg hørte dig godt første gang!”
På en af mor Mettes sedler står der: “Hvis jeg går, lad mig gå – jeg kommer, når jeg er klar igen.” På en anden af mor Mettes sedler står der: “Fortæl mig, at du elsker mig og vil hjælpe mig”.

Mette skriver videre:

“I går havde jeg en konflikt med Freja, og det endte med, at hun smækkede sin dør lige foran mig.” Frederik på 7 stod først og grinede. Men da Mette sagde, “Jeg er tæt på rød”, kom Frederik tilsyneladende i tanke om, at han kunne hjælpe sin mor og hentede Amygdala-flasken. “Han placerede sig lige foran mig (spærrede faktisk vejen for mig), og så rystede han ellers på livet løs, mens han sagde “Mor, jeg elsker dig meget, kig på flasken, kig på flasken”.”

Hvad tænker du om familiens erfaringer?

Har du selv nogle, du vil dele?

[print-me]


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn