Seks ministre er gået sammen om at sætte et nationalt stresspanel i verden. Ambitionen er at knække den stresskurve, der desværre kun går opad i disse år. Jeg har takket ja til at blive formand for panelet, og jeg vil gøre mit for at sikre, at vi – fra når arbejdet påbegyndes i det tidlige efterår – udkommer med konkrete initiativer, der let kan bruges og forhåbentlig gør en god forskel for mange. Vi er så heldige at have fået stillet alle seks ministeriers samlede kompetence, viden og adgang til relevant forskning til rådighed. Det tegner rigtig godt.
Nedenfor kan du se de engagementer, jeg har haft med pressen i den forbindelse. For et hurtigt indblik i mit eget, professionelle arbejde med at formidle hjernens spilleregler, så de gavner menneskers mentale sundhed, læring og sociale samspil, se f.eks. her.
KRONIK: Bedre søvn er en vigtig vej til at knække stresskurven. “I spørgsmålet om, hvad der er essentielt for at knække stresskurven, er der en lang række faktorer i vores samfund, vi skal kigge nærmere på. Men en af de ting, der står meget tydeligt for mig allerede nu, er et basalt biologisk behov, som vi for tiden underprioriteter i vores kultur. Søvn! Vi kan gøre nok så meget for at prøve at løse problemet med negativ stress, men hvis vi fortsætter med at sove alt for lidt, vil øvrige indsatser mangle pondus.”
INTERVIEW: P1 Orientering , 28. juni 2018 (kl. 16.16, indslag 2)
PRESSEMEDDELELSE: Fra Undervisningsministeriet.
UDPEGNING, 28. JUNI 2018: Wow for en intens dag – bl.a. i bagende sol i den smukke Bibliotekshave nær Christiansborg. Her præsenterede fem af i alt seks ministre deres fælles barn – Det nationale Stresspanel – der skal smede konkrete handlingsforslag til at knække den opadgående stresskurve. Og ja, jeg kan afsløre, at man godt ved, at noget særligt er under opsejling, når man får en SMS fra en minister om, at hun gerne vil tale med én. Det er ganske enkelt en fantastisk vigtig opgave, som panelets 11 medlemmer er blevet betroet – og jeg skal som formand gøre mit for, at vores forslag let kan bruges og gøre gavn!