Kristian Østergaard, der er sognepræst ved Sorø Klosterkirke samt kritiker og kommentator ved Kristeligt Dagblad, bruger nu “Ansvar” fra teenage-serien Menneskekender i sin undervisning af konfirmander. Han skriver om minibogen:

“Grundtvig skrev: ‘Små bøger er de vanskeligste at skrive’, men her er det lykkedes så fint. For mig som præst er bogen ‘Ansvar’ en anderledes refleksion over ‘Den barmhjertige samaritaner’. Her gik først præsten, siden den jødiske kordegn forbi den overfaldne i grøften. Kordegnen kunne aflæse sporene af præsten i sandet, og tænkte tilsyneladende, at hvis præsten ikke fandt det nødvendigt at stoppe op, så behøvede han heller ikke. Kordegnen er altså det gruppestyrede eller ydrestyrede menneske, et begreb som David Riesman lancerede i bogen ”Det ensomme massemenneske”. Samaritaneren, der hjælper, er det indrestyrede individ. Som den indledende scene i ’Ansvar’ med overfaldet illustrerer, kan vi let komme til at handle gruppestyret, med mindre vi optræner os i værdibaserede valg. Bogen er helt oplagt til konfirmandundervisning. Min plan er, at alle mine konfirmander skal have et eksemplar, når vi begynder med et nyt forløb.”

Kristian Østergaards erfaringer er så fint et eksempel på, at ‘Ansvar’ – der introducerer teenagere for de fælder, vi kan komme til at gå i som mennesker, og hvordan vi træner ‘Ansvars-stien’ op – kan give anledning til både etisk og eksistentiel refleksion.

Tak for at dele til inspiration for andre, Kristian!

☀️ Anette

PS: Hvis du er i samspil med konfirmander eller andre unge til hverdag, kunne det måske interessere dig også at kende til minibogen “Mod” eller fællessangene “Smukke skud” og “Skudt forbi”.


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn