“Jeg håber, at alle i løbet af deres teenageår stifter bekendtskab med Menneskekender-serien, enten i skole, fritidstilbud eller privat.” Sådan skriver Pædagogen.dk’s anmelder Bjarne W. Andresen i sine anmeldelser af to af Menneskekender-seriens minibøger. Serien er skrevet til teenagere for at introducere dem til de fælder og muligheder, der opstår i samspillet mellem mennesker – og for at stimulere etisk refleksion og værdibevidste valg.
Om minibogen Mod står der bl.a. i anmeldelsen: “Det er modigt at beskrive så stort et emne på så lidt plads. Anette Prehn har gjort det igen. Endnu en let, overskuelig tekst, som ikke viger udenom at tage fat i tunge begreber.” Anmeldelsen giver Mod 6 stjerner ud af 6.
Om minibogen Empati står der bl.a., at “en del af byrden (bliver) taget af de unges skuldre. Der er ingen løftede pegefingre i Empati, der er kun en forståelse af, at vi kan blive påvirket af en række forhold såvel udefra som indefra. Tunnelsyn kan ødelægge vores evne til at genkende og forstå andres følelser, og forfatteren spørger: I vores samfund er der tit et stærkt fokus på at nå deadline under pres. Hvad betyder det mon for vores empati?” Anmeldelsen af Empati giver 5 stjerner ud af 6.
Menneskekender-serien kan også købes i klassesæt og dermed stimulere refleksion og værdibaseret handling i klasser eller til konfirmationsforberedelse.