I går havde jeg fornøjelsen af at tale for fulde huse (hvilket i disse tider betyder 40 mennesker ) og genåbne Folkeuniversitetet i Sejs-Svejbæk efter corona-nedlukningen. Foredragets tema var: “STYRK BØRN OG UNGES LIVSMESTRING – BLIV DERES HJERNEVEN!”
Der var stort engagement og masser af lys i øjnene hos deltagerne. Jeg måbede, da jeg bagefter fandt ud af, at disse 40 havde købt lige så mange bøger som 223 mennesker havde gjort det i Århus aftenen før. Sådan ser videbegær og læringslyst ud i en i øvrigt vidunderlig smuk del af Danmark “Du godeste, hvor er her smukt”, udbrød jeg, da jeg gik i gang med mit foredrag.
Folkeuniversitetet i Sejs-Svejbæk blev etableret, efter at lokale kræfter havde hørt mig holde åbningstalen for Folkeuniversitetet i Gødvad i 2019. Det var – fortalte de i går – en så inspirerende oplevelse ( ), at de tænkte: “Det vil vi også have – hvis de kan i Gødvad, så kan vi også!” Og så blev der eller lagt gode kræfter i at få etableret en ramme omkring foredrag og arrangementer, der giver ny viden, udvider horisonter og styrker de lokale fællesskaber. Jeg er vild med, at man i alle lokalsamfund i Danmark kan vælge at åbne en lokalafdeling af Folkeuniversitetet. Sikke et fantastisk land vi lever i! #folkeoplysning#frivilligdanmark#videbegær#hjernesmart