322 kvinder fra det politiske liv. 644 kvindelige læger. 1600 kvinder fra mediebranchen. Endelig står kvinder frem og trækker en streg i sandet – sammen. De vil ikke finde sig i sexistisk, grænseoverskridende og ulovlig adfærd, som omgivelserne bare trækker på skuldrene af. De vil ikke acceptere, at mænd med en “track record” af nedladenhed og sexistisk magtmisbrug forfremmes. Tak!
Det er dog helt utilstrækkeligt at gå til kamp mod sexisme. Hjernen forstår nemlig ikke negationer. Der skal i stedet bygges en ny model op. En model, der er baseret på … respekt, empati og reel indsigt i hinandens liv.
Hvad har vi i dag? En kunstverden, hvor kun 2 procent af kunsten, der forhandles på verdensplan er skabt af kvinder. En højskolesangbog, hvor kun 4 procent af bidragyderne er kvinder. En sportsverden, hvor milliarderne mildest talt er skævt fordelt. En faglitterær verden, hvor det er normalt at se boghandlerhylderne proppet med mænd. Det er fuldt ud muligt at gå igennem livet som mand og læse bøger (næsten kun) skrevet af mænd, se sport (næsten kun) skabt af mænd, høre og se programmer (næsten kun) formet af mænd etc.
Jeg erkendte for alvor betydningen af dette, da jeg i sin tid skrev Hjernesmart ledelse. Her var en af mine medlæsere en succesfuld erhvervsmand i slutningen af 30’erne. Da han præsenterede sin feedback for mig, stoppede han op ved et eksempel fra arbejdslivet, hvor jeg i kladden til manuskriptet nævnte en ”Anne Mette, midt i 40’erne”. ”Det eksempel siger mig intet,” sagde han kategorisk. ”Jeg kan ikke forholde mig til en Anne Mette i 40’erne.”
Jeg blev paf. Kunne han virkelig have så lille erfaring med at interessere sig for andre typer af livserfaringer end dem, han selv stod midt i eller aspirerede til? Var sådanne mere nysgerrige og empatiske stier overhovedet trampet op? Tænk, hvis en kvinde affærdigede en mands livserfaring på den måde. Hun ville blive betragtet som ubegavet og arrogant. Men denne mand slap åbenbart afsted med det ved at færdes blandt ligesindede det meste af sit liv med ret så ens normer, indforståede betydninger, lige-ud-af-landevejen-afkodninger.
Min medlæser var blot én mand blandt mange. Og ligesom danskerne findes i mange modeller, fås både mænd, kvinder og mennesker i forskellige versioner. Heldigvis er mange mænd i dag reflekterede omkring, hvilke kvindelige ”guruer” eller rollemodeller de har, og hvad disse smitter dem med. De sørger i vid udstrækning for at læse bøger, se film, kunst, sport osv. skabt af kvinder. De refererer til og anerkender kvinders arbejde nogenlunde lige så ofte som mænds, og fornemmer de en større ubalance, går de på jagt efter værdifulde kvindebidrag og er dermed aktive medskabere af at løfte en mere alsidig repræsentation og statustildeling frem. Andre er dog ikke, og kulturens vaner understøtter deres dårskab.
Det kræver hverken røntgenblik eller raketvidenskab det her. En primær vej til en ny model end den, der giver næring til sexisme, er at give kvinders bidrag en markant højere status og større respekt i dette samfund. Der er lang vej endnu.