Det gør mig glad, at mange skoler har benyttet rejsen mod Aula til at lave en selvransagelsesproces mht. skolens kommunikationsforventninger til familierne.
Camilla Hoffmann fra Gladsaxe Skole fortæller for eksempel til dr.dk, hvordan skolen har ændret praksis i sin digitale kontakt til forældrene, så der er “mindre stress” forbundet med dét at følge med i sine børns skolegang: “Vi har prøvet at gøre det muligt kun at gå på Aula én gang om ugen ved ikke at lave løbende opdateringer, men derimod samle beskeder om fredagen, så man som forældre er godt med, hvis man kun ser på Aula i weekenden.”
BRAVO ???????? Som formand for Stresspanelet glæder jeg mig over den massive debat og refleksion, som panelets første handlingsforslag af 12 førte med sig. Vi foreslog, at man enten lukkede den digitale platform – eller stillede væsentligt færre digitale og sociale krav til familierne. Vi knæsatte princippet “2 om ugen, 2 om året”, som ville skaffe mere ro, restitutionstid og forudsigelighed hjem til børnefamilier.
Princippet indebærer, at man som familie maksimalt er forpligtet på at orientere sig 2 gange ugentligt på den digitale skolekommunikationsplatform, og at antallet af familieinvolverende arrangementer pr. klasse bliver nedbragt til 2 pr. år, således at også de med flere skolesøgende børn i hjemmet kan “være med”.
Debatten kogte i Danmark over flere dage i januar og februar. Og for nylig opdagede jeg så, at selveste Cirkusrevyens tekstforfattere havde fundet den vigtig. I årets forestilling relaterede to ud af 26 numre sig faktisk til Stresspanelets arbejde. Den ene hed “Intra” – og handlede om den uoverskuelige digitale kommunikation til overvældede familier. Den anden hed “Ingen stress” og var en sjov parodi på Stresspanelets formand (ups!), som udviste alle tegn på stress i et komisk kaos men uden nogen som helst selverkendelse omkring det ???? ????
Det var både skægt og hyggeligt at hilse på “Cirkusrevyens Stresspanelformand”, Henrik Lykkegaard, backstage bagefter ☀️