Jeg skriver REFLEKSIONS-klummen i Kristeligt Dagblad hver femte fredag. I dag opfordrer jeg voksne til at gribe konfirmationstidens mulighed for at dele ud af deres livsvisdom til vores unge mennesker.
“Nutidens unge har i årevis skullet høre på, at de lever under konkurrencestatens åg, at kineserne og robotterne kommer, og at mange af de jobs, de engang skal bestride, end ikke er opfundet endnu. En globaliseret, teknologibåren og accelererende tidsalder har smittet med fremtidståge omkring, hvad de skal være og bidrage med som voksne. Samtidig oplever mange unge et stærkt pres for at præstere. Præstere 12-taller i skolen. Præstere overskud til det hele. Præstere at være sjov, smuk og selskabelig under den konstante tilgængeligheds åg. De kan let føle, de skal kunne det, de skal lære i skolen, inden de har lært det. Konsekvenserne er åbenbare: Man lader være med at spørge, for tænk hvis man lyder dum, og man lader være med at prøve sig frem i frimodighed, for fejl rimer ikke just på perfekt.” Læs klummen i sin helhed her.
Jeg opfordrer i klummen til, at vi som voksne aktivt stiller os til rådighed i forhold til at hjælpe unge mennesker med at finde fæste i en særdeles omskiftelig verden. At vi som forældre tager vores rolle som værdiformidlere og -formere på os – i stedet for primært at se vores relation til de unge som noget kammeratligt, åbent-lyttende og ligeværdigt. Forældreskab er lederskab.
“I konfirmationsmånederne har vi voksne en særlig anledning til at adressere de unge, og jeg vil her opfordre til, at vi gør det. Selv har jeg sammen med komponist Kristian Enevoldsen skrevet sangen, Skudt forbi, til ungdommen. Den ligger på YouTube og må bruges og deles, hvor end den kan gøre gavn. Jeg har skrevet den i erkendelse af, at dens kulturkritiske budskaber mangler i vor tid. At vi voksne er for tavse. At synge sammen er en vigtig vej til at føle forbundethed med hinanden, især hvis dét, vi synger om, baner vej for perspektivering, samtaler og nyt livsmod. Poesiens sprog kan andet og mere end prosaens. Det kan gribe os om hjertet. Mange har sikkert – som jeg selv – erfaret, hvordan en verselinje fra en sang eller en salme kan blive en livslang ledsager for et menneske. Til trøst, opmuntring, glæde og tro. Lad os fatte pennene og give.”
Hvis du vil se mine tidligere to klummer i Kristeligt Dagblad er de her: