Pressemeddelelse

FEM FLOTTE PLAKATER TIL HJERNESMART SAMSPIL

Lige til at hænge op i klasseværelset, i institutionen eller hjemme.

Nu udkommer det nyeste medlem af den ”hjernesmarte familie”: et sæt med fem farvestrålende plakater, der hver især visualiserer centrale hjernespilleregler og konkrete metoder fra Anette Prehns bestseller Hjernesmart pædagogik (2015).

De fem plakater henvender sig til de store børnehavebørn samt elever i indskoling og på mellemtrin – samtidig vil deres voksne også have stor glæde af at kigge med. Plakaterne fungerer som venlige påmindelser om, hvordan hjernen kan blive en medspiller i dagligdagen, og danner derved udgangspunkt for at styrke børns indre ro, selvkontrol og læring.

De fem plakater er:
• Kend din hjerne
• Tramp gode stier i hjernen
• Vend sproget – og gør hjernen til en medspiller
• Bliv ven med din amygdala
• Brug klisterpapir – og få mere plads i arbejdshukommelsen

Plakaterne er illustreret og tilrettelagt af Mai-Britt Bernt Jensen.

Om Anette Prehn
Anette er sociolog, prisvindende foredragsholder og forfatter til tre bøger om den hjernesmarte tilgang for både forældre, ledere og pædagogisk personale, samt
flere andre bøger om hjernens logikker.

Anette har et sjældent talent for at formidle forskning om hjernen og socialt samspil, så det kan forstås, huskes og bruges til noget. Hun er den eneste, der underviser i det registrerede koncept ”HJERNESMART”. Læs mere på www.hjernesmart.dk

Læserne har taget imod Anettes bøger med åbne arme:

  • ”Vanskeligt stof gjort tilgængeligt for enhver. Fuld af praksisnære værktøjer.” Inger Marie Kristensen, skoleleder.
  • ”Anette Prehn bidrager i den grad til at styrke og inspirere pædagogers samspil med børn.” Michael Andersen, pædagogisk leder.

Plakaterne kan bestilles på www.dafolo-online.dk. Kontakt marketing- og salgsassistent Anita Lorenzen, al@dafolo.dk eller 9620 6721, hvis I har brug for yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen
Dafolo Forlag


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn