Børsen bringer i dag historien om, hvordan en afdeling i Danske Bank har brugt mine hjernesmarte værktøjer til et gennemgribende forandringsprojekt. Det er afdelingen for portefølje- og risikostyring, som jeg har fornøjelsen af at være i samspil med (læs: ph.d.’er i kvantefysik og matematik mm.). Deres leder, Executive Vice President Vibeke Bak Solok, fortæller i artiklen her, hvordan de i afdelingen i dag skaber mere holistiske løsninger, kan se sig selv udefra og justere deres adfærd hensigtsmæssigt, så de giver organisationen mod på forandringer i stedet for at diktere dem.
Faktisk siger Vibeke selv, dog ikke i artiklen her men til mig, at hun vil anbefale alle organisationer at starte med at tilegne sig de hjernesmarte værktøjer gennem bogen, Hjernesmarte Børn. Og hvorfor dog det? Er det ikke nærmest “majestætsfornærmelse” for seriøse mennesker? Næh, det er hjernesmart. Vibekes erkendelse ligger helt i tråd med hjernens funktionsmåde og dét, jeg i bogen kalder den indirekte vej:
- Når nye værktøjer skal tilegnes, skal amygdala (hjernens trusselsrespons) være i ro. Derfor skal man tilegne sig og excellere i værktøjerne, FØREND man begynder at anvende dem ift. noget så følsomt som forandringsledelse. Og gerne opbygge denne erfaring via et mindre farligt (men alligevel dybt relevant og engagerende) område a la børn og familie.
- En begavet hjerne er udmærket i stand til at skabe broer på tværs af siloer, som det også fremgår af artiklen (her er siloerne “børn/familie” henh. “forandringsledelse/arbejdsplads”). Aha-oplevelser aktiverer belønningssystemet, så det er kun at anbefale at læse Hjernesmarte Børn og DERIGENNEM få aha-oplevelser omkring sin ledelsespraksis eller måde at arbejde professionelt på.
- Desuden trigger diktater Fejlfindingscentret i hjernen. Dermed misser man som “diktator” muligheden for at aktivere et rigt netværk i menneskers hjerner. Dét alene at sende medarbejderne ad den direkte vej – det vil sige at sætte dem i gang med at læse alskens bøger om forandringsledelse og tage kurser kun med dette særlige fokus – sjældent fører til et særligt rigt kognitivt repertoire. Kunsten i læring, der batter og varer ved ligger i at arbejde på kryds og tværs af hjernen.
[print-me]