Tredje minibog i Menneskekender-teenageserien er på vej. Serien er en indføring i socialpsykologiens helt store aha-oplevelser, herunder i gruppepres, lemmingeeffekt og tilbøjeligheden til at lege tilskuer i stedet for at tage ansvar. Serien vækker til markant etisk refleksion og handling og tilbyder sig som højaktuel i forhold til det, der sker i vores samfund lige nu. Første bog i serien hed Ansvar og udkom midt i corona-nedlukningen i marts 2020. Mod rammer Danmark lige midt i debatten om magtmisbrug og sexisme.
Medlæseres anbefalinger af “Empati”
Sebastian Julius Thernøe, 13 år, Slagelse: ”Jeg vil klart anbefale minibogen Empati. Den vil helt sikkert kunne hjælpe elever i skolen med at forstå egne og andres følelser. Bogen viser, hvordan man nogle gange skjuler sine følelser – og for eksempel griner af forvirring, eller griner i stedet for at græde. Den forklarer, hvorfor dét, man viser, og dét, man føler, til tider er forskelligt. Det er også sket for mig, jeg har bare ikke rigtigt tænkt over, at andre nok også har det sådan. Det, der rørte mig mest, var forsøget med de studerende, og hvor overraskende få, der valgte at hjælpe manden i nød. Lærere vil kunne bruge Empati som læringsmateriale og hjælp til trivsel og gode fællesskaber, ikke mindst hvis der er konflikter. Måske kan bogen hjælpe alle med at se begge sider i en konflikt og opdage motiverne bag.”
Aya Sif Feraren, 15 år, København: “Bogen Empati viser, hvordan man kan være så blændet af hverdagen, at man helt glemmer at kigge sig omkring og være opmærksom på sine omgivelser. Selvom jeg har fået fortalt, at jeg er en meget empatisk person, er der meget, jeg kan hente fra bogen. For eksempel dét der med at stoppe en gruppe mennesker eller venner i at gøre noget, man inderst inde ved er forkert. Man ved jo, hvordan man selv ville have det, hvis man blev udsat for noget. Jeg ville sige, jeg stadigvæk kan øve mig på det, fordi jeg tit har det sådan, at jeg ikke vil være til ulejlighed eller tiltrække mig for meget opmærksomhed. Bogen har lært mig, at hvis bare én person kan vise lidt empati og sætte en stopper for det, kan det vende hele situationen. De andre i gruppen kan så ændre deres perspektiv og tænke: ‘Hvordan ville jeg have det i den situation?’ Anette Prehn rammer sin læser på en personlig og følelsesmæssig måde. I stedet for kun at fortælle på en objektiv måde, fortæller hun om en personlig oplevelse, hvor hun glemte at vise empati. Hun giver også en ‘tutorial’ til, hvordan man kan lære at vise empati – med masser af eksempler og ideer. Jeg synes, bogen er rigtig godt skrevet og tager fat i de helt rigtige temaer og værdier, når det kommer til empati. Jeg synes, at alle kunne have gavn af at læse denne bog. Den kan virkelig sætte folk i tænkeboksen og få folk til at se livet med et andet perspektiv. Jeg synes, det kunne være en rigtig god bog at arbejde med i min kommende niende klasse.”
Henrik og Berit Steffensen, plejeforældre, Brædstrup: ”Anette Prehn har gjort det igen. Skrevet en overskuelig, helt nede på jorden, letlæselig bog, som bør læses af ALLE mennesker. Målgruppen er unge mennesker, men den vil også kunne gavne voksne: Både ikke-boglige og ikke-læsetrænede og dem, der mener, at de ved alt om empati i forvejen. For eksempel får minibogen Empati læseren til at overveje, om der er nogen fra éns fortid, man skylder en undskyldning, fordi man kom til at handle uempatisk. Det er langt lettere at komme igennem Anette Prehns minibøger end klassisk fagligt materiale. De har ikke en masse ‘fine’ fagudtryk med, sproget er ligetil og kan ‘tygges’ af alle. Det tæller! Vi drømmer om, at personalet på døgninstitutioner og plejefamilier får en bogpakke med Anette Prehns minibøger til gennemlæsning. Det er jo ikke alle, som har den viden, ‘bare’ fordi de arbejder med sårbare børn og unge. Stor anbefaling fra os!”
Edle Sørensen, udskolingslærer, København: ”Hvem har, hånden på hjertet, ikke noget med i bagagen, der kan få én til at krumme tæer? For eksempel episoder, hvor vi som børn fik såret andre. Vi kan hver især – som Anette Prehn skriver det i minibogen Empati – være dråben, der får bægeret til at flyde over hos andre, men også være dråben, der får tilliden til at gro: lige dét, der skal til, for at et menneskes vækst bliver holdt i live. Anette Prehn har i årevis beskæftiget sig indgående med menneskers adfærd. I bogen bliver der givet flere måder at arbejde med empati på – og vi præsenteres blandt andet for Anettes Prehns egne oplevelser med empati. Netop dette afsnit står særligt stærkt. Empati er oplagt at bruge i sammenhænge, hvor der er god tid til at beskæftige sig med etik, det kan f.eks. være i udskolingen i kristendomskundskab. Jeg kan godt forestille mig, man også kan bruge minibogen til f.eks. spejder eller konfirmandundervisning samt hvis man er træner for en sportsgren, hvor netop ens egen dagsorden om at være bedst og hurtigst godt kan fortrænge empatien udover sidelinjen. Bogen henvender sig til teenagere og deres ledere, lærere, trænere, forældre … blandt andre. Anbefales!”
Hvorfor invitere medlæsere indenfor?
Jeg begyndte tilbage i 2015 at invitere medlæsere til at give feedback på mine manuskripter, inden de kom i trykken. For mig flugter denne inddragelse fuldstændig med mit ønske om at formidle i øjenhøjde og skrive hverdagsrelevante bøger.
Feedbacken er for mig en slags spejl, som hjælper mig med at se manuskriptet fra andre vinkler, end dem jeg anvendte, da jeg skrev teksten. Medlæserne giver mig hudløst ærlig feedback på indholdet – og på sproget. Særligt når jeg skriver til børn eller teenagere er sidstnævnte vigtigt. Et ord hist. En vending pist. Måske antager jeg, at børn og teenagere kender dem. Og når jeg så hører dem læse bogen højt for mig – eller får deres skriftlige feedback (hvad der er mest normalt) – så går det op for mig, at her kunne jeg da vist godt lige bruge en anden formulering. En yderligere værdifuld gave ved medlæsere er, når de har blik for andre mulige målgrupper, end jeg selv har.
I takt med at jeg på SoMe når stadig flere mennesker har det gjort mig taknemmelig, når det vælter ind med tilkendegivelser fra mennesker, der gerne vil læse med. Jeg sammensætter så en gruppe – typisk max. 15 – som får manuskriptet tilsendt sammen med et antal spørgsmål, jeg beder om, at de tager udgangspunkt i. Det gør mig ydmyg og glad, når hundredevis – nogle gange op imod 1.000 mennesker – melder sig til at læse med. Selv manuskripter på 150 sider, der skal læses inden for 10 dage, sætter gang i lysten til at bidrage med hudløst ærlig feedback.
Læs også anbefalingerne af Ansvar, 1. bog i Menneskekender-serien
Læs også anbefalingerne af Mod, 2. bog i Menneskekender-serien